Norges boksedronning klar til kæmpe brag i Bergen

Se hvad en plads ved ringside vil koste til den største kvindekamp til dato

Erica farias har tidligere bokset titelkamp på Frederiksberg mod Klara Svensson (naturligvis i gult) (Foto: Jakob Jørgensen)
Erica farias har tidligere bokset titelkamp på Frederiksberg mod Klara Svensson (naturligvis i gult) (Foto: Jakob Jørgensen)

Hvis du er klar til at betale 3350 kr, kan du være heldig at købe en plads ved ringside til det største boksebrag nogensinde i kvindeboksning.

Sådan lyder reklametrommerne i Norge, inden billetsalget går i gang lørdag kl. 10.00.

Grunden er, at Norges ukronede boksedronning, Cecilia Brækhus har annonceret, at hun den 9. juni skal bokse VM-kamp mod en anden verdensmester, Erica Farias, Argentina i fæstningen Bergenhus i Bergen, et stenkast fra hvor hun er vokset op.

Så vil hun indtage koncertscenen, Koengen, hvor andre verdensstjerner som Rolling Stones, Bruce Springsteen, Metallica, Paul McCartney, Rihanna tidligere har optrådt.

Modstanderen Erica Farias kan nogle måske huske fra en kamp på Frederiksberg for snart to år siden mod svenske Klara Svensson.

Den argentinske bokser var forleden ved ringside, da Cecilia Brækhus i Oslo slog netop Klara Svensson og blev klar til kampen mellem de to verdensmestre.

Den argentinske bokser er indehaver af titlen i letweltervægt, mens Cecilia Brækhus er regerende mester i weltervægt, og det er den titel, som der skal bokses om ved det kun tredje professionelle boksestævne i Norge.

Det er Cecilia Brækhus' bedrifter i ringen, som har banet vejen for ophævelsen af forbuddet, og det er ikke uden grund, at hun i Norge både tituleres og behandles som 'First Lady'.

20.000 kan komme indenfor til kampen mellem de to store boksere.

Mens Cecilia Brækhus fortsat er ubesejret efter 30 kampe, har Erica Farias en rekordliste med 24 sejre og et nederlag.

Så det er ikke uden grund, og arrangørerne forventer udsolgt til 'Battle of Bergen'.

- Hun er en stor idrætsudøver og god bokser. Alle piger, som tager boksehandsker på, kan se op til hende, er Erica Farias citeret for at sige.

- Det vil blive en stor kamp.

- Vi ved begge, hvad vi er gode til. Jeg glæder mig meget, lyder det fra Erica Farias, som bærer tilnavnet 'La Pantera'.

Se også: Drama inden boksebrag: Jeg smider ikke tøjet foran hele Norge

Se også: Slået til blods: VM-udfordrer får tæsk af Brækhus

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere