Nu er det Patricks sidste chance: Han er en helt anden

Det er sidste chance for Patrick Nielsen, hvis han vil noget med sin boksning, mener Brian Mathiasen inden Nielsens kamp lørdag aften

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

DU KAN FØLGE PATRICK NIELSENS KAMP DIREKTE HER PÅ SITET SENERE PÅ AFTENEN

Efter 17 måneders fravær fra professionel boksning gør Patrick Nielsen lørdag aften comeback i bokseringen ved Q Pro Boxings Fight Night-stævne i Gilleleje. 

Det er hele 526 dage siden, at Albertslund-bokseren (29-3-0, 14 KO’s) senest har været i aktion i bokseringen: Og det er en længe ventet kamp, som løber af stablen lørdag som stævnets næstsidste duel på programmet. Ikke mindst for Patrick Nielsen selv...

Kampen mod armenske Armen Ypremyan (9-1-2, 3 KO’s) er ifølge Patrick Nielsen selv: Vind eller forsvind.

- Det er make it or break it. Enten kickstarter det min karriere eller også ender det den, har Nielsen bebudet.

Fredag til indvejningen var det ifølge den garvede og altid hudløst ærlige kommentator og bokseekspert, Brian Mathiasen, en mere ydmyg Patrick Nielsen, der klarede vægt-kravet - med undertøj på og uden et håndklæde holdt op af brormanden Micki Nielsen.

- Han så veltrænet ud. Han så ud til at være i god form. Og ikke mindst så han langt mere ydmyg ud, end han plejer, siger Brian Mathiasen.

- Han plejer jo at have lidt større armbevægelser … Jeg tror, det er en helt ny Patrick Nielsen, vi får at se. Måske på grund af, han har fået nye folk omkring sig … Men han havde en helt anden fremtoning til indvejningen, end han har haft tidligere. Jeg tror, han er udmærket klar over, at det her er allersidste chance, han har, for at få boksekarrieren op at køre igen.

Skal vinde
- Han plejer at være langt mere arrogant i det, og det var han bestemt ikke den her gang. Han kom hurtigt ind (til indvejningen, red.) og smuttede lige så hurtigt igen. Han har valgt at fokusere på selve kampen og ikke alt det udenom.

- Vi håber jo allesammen, at han tager boksningen seriøst nu og giver den en skalle - en ordentlig én over nakken!

Hvad forventer du af kampen?

- Det er en kamp, som han skal vinde. Uanset, om han har haft en pause i halvandet år, så er det en modstander, han skal kunne slå. Jeg forventer ikke at se en Patrick Nielsen på sit højeste. Som det var for halvandet år siden, da han mødte Arthur Abraham.

Foto: Fire on Ice, Will Burgess/Reuters/Ritzau Scanpix og Jens Rosenfeldt/Polfoto Sport og Spil KÆMPE galleri: 17 Sportsstjerner uden tøj

- Der boksede han sin klart - og uden sammenligning - bedste kamp som professionel ... Der er heller ikke nogen, der har været tæt på den indsats, han leverede der  .... Det var koncentration fra start til slut, masser af slag og den rigtige taktik ...

- Jeg forventer ikke, at han bokser på samme niveau. Men man har da lov at håbe. Selvfølgelig skal han lige finde ringen igen efter så lang tid …

Sparringen med Team Kessler har måske også haft en effekt?

- Ja, det tror jeg. Det er der ikke tvivl om. Svend Rasmussen (promotor, red.), ved jeg, har haft nogle snakke med Patrick om måske ligefrem at rebrande ham. Prøve på at starte fra nul igen. Patrick har måske haft nogle forkerte folk omkring sig førhen, fordi det har nemlig ikke været lige populært og effektivt, de gange han har optrådt i medierne …

Ambitiøst eller forhastet?
Lørdag aften bokser det 18-årige talent Oliver Møllenberg (4-0-0, 2 KO’s) sin hidtil vigtigste kamp i den indtil nu korte karriere som professionel, når Gilleleje-drengen går i ringen mod den fransk-marrokkanske Jaouad Belmehdi (7-0-2-, 2 KO’s) i kampen om WBO Youth Junior Letwelterweight-bæltet.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Oliver Møllenberg kan endda med en sejr blive den yngste danske junior-verdensmester herhjemme.

Det er samtidig første gang, at det unge danske talent skal gå hele ti omgange i en professionel boksekamp.

Og det kan sagtens blive en udfordring, mener Brian Mathiasen, i en titelkamp, der enten kan vise sig at komme for tidligt eller omvendt være en lille genialitet for Q Pro Boxing.

- Hvis han taber i aften, så har vi fået svaret, indleder Brian Mathiasen.

- De kalder det en junior-vm-titel, men det har ikke reelt noget med et verdensmesterksba at gøre. Det burde bare have heddet en junior-titel. Det er lidt ærgerligt, at man kalder det for en ‘vm-kamp’ fra forbundets side … Når det er sagt, så er det er en titelkamp, og det er en titel og en bælte, der kommer rundt om maven på vinderen.

- Det er risikabelt, at han går fra fire runder til hele ti runder. Han får muligvis sit livs chok, hvis han kommer til at gå alle ti runder.

Dengang følte jeg, at jeg var ved at miste det hele. Mit liv passerede nærmest for mig. Det eneste, jeg kunne gøre, var, at blive ved med at kæmpe - og det var det, der gjorde, jeg overlevede, siger Jeppe Morell. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Dansk topbokser svævede mellem liv og død

- Selvfølgelig har han gået ti omgange til sparring, men det er noget helt andet, når man kommer op i ringen og adrenalinen kører. Det er slet ikke det samme som til træning … Det er et gevaldigt spring og ja, det er meget risikabelt - mod en ubesejret modstander, man ikke kan finde så meget materiale på.

- Jeg er sikker på, at Oliver ikke får det nemt. Det bliver en meget lige kamp.

- Hvis Oliver vinder kampen, så vil jeg sige, at det er en flot matchning og en god kamp, men taber han, så var det altså for tidligt.

-Hvis det er, fordi man går efter at slå den rekord (som yngste junior vm-titelindehaver, red.) så kommer det sportslige jo i anden række, mener jeg. Men hvis det går godt, er det en genialitet, og går det dårligt, så er det bare drønærgerligt, siger Brian Mathiasen.

- Jeg ved, at Oliver er meget, meget seriøs omkring sin boksning.Han træner og knokler til træning og gør sit allerbedst hver gang. Han vil det virkelig og har store ambitioner. Han har jo været en rigtig tyk prop som helt ung, så han har smidt en masse kilo. Det er jo flot, at han har besluttet sig for, at nu skal det være slut ... Nu vil jeg blive til noget i stedet for! runder Brian Mathiasen af.

Boksning - 24. sep. 2019 - kl. 07:30 Sarahs nye tilværelse: God beslutning

Se også: Kan være sidste kamp: Overrasker med fremtidsplaner

 

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere