Ny boksestjerne: - Jeg holdt nytår med Mulle

Meng og Mulle lyder som to tegneseriefigurer, men er to af Falsters helt store sportsnavne og faktisk holdt de ved at tilfælde nytår sammen

Oliver Meng kan blive Danmarks yngste verdenmester nogensinde. Foto: Per Rasmussen.
Oliver Meng kan blive Danmarks yngste verdenmester nogensinde. Foto: Per Rasmussen.

Han boede hjemme hos mor og far i Gedser ind til for fire måneder siden, hvor han flyttede sammen med kæresten Charlotte i Nykøbing. 19-årige Oliver Meng, der fredag kan blive juniorverdensmester hos IBF, er en rigtig Falster-dreng, og det holder han fast i.

- Om 10 år skulle jeg gerne være blevet rigtig verdensmester i et stort forbund, men jeg bor stadig hernede, det regner jeg med, siger Meng til Ekstra Bladet.

- På en måde er det nemmere at komme frem hernede. Det er nemmere at lave et brand, for folk lægger mærke til det, når der ikke er så meget at gå op i. Der er et helt specielt sammenhold hernede, synes jeg, siger Meng.

Det kvindelige håndboldhold er øens helt store sportslige attraktion, og det er ikke gået den lokale boksestjernes næse forbi.

- Jeg har ikke været inde at se dem, men jeg følger med, når der er en stor kamp. Og nu holdt jeg for eksempel nytår med hende Mulle (playmaker og tidligere landsholdsspiller, Kristina Kristiansen, red), fordi vi kender nogle fælles venner, siger Meng.

Artiklen fortsætter under billedet...

Oliver Meng forbereder sin VM-kamp. Foto: Per Rasmussen.
Oliver Meng forbereder sin VM-kamp. Foto: Per Rasmussen.

Så det var Meng og Mulle til nytår?

- Ja, vi var her hjemme til at starte med, og så rykkede vi over til nogle af mine venner, hvor hun så var sammen med sin kæreste. Vi manglede bare Mark, siger Meng og henviser til Falsters tredje store sportsnavn, MMA-kæmperen, Mark O. Madsen, som Meng har tæt på sig.

- Han træner sammen med min far, og vi motiverer hinanden. Han har jo drevet sit MMA langt og har OL-sølv, og så er det fedt at træne med en der er så dedikeret som ham. Vi vil det samme og har kun ét mål for vores kampe, siger Meng.

Mens Meng og Mark O. Madsen er indfødte falstringer, så er det anderledes med håndboldspillerne.

- Der er ikke rigtigt nogen af dem, der er lokale. De træner hernede to gange om ugen, og resten af tiden er de i København, så de er ikke rigtigt fra Falster, hvor jeg jo kommer hernede fra.

Artiklen fortsætter under billedet...

Meng holdte nytår med Kristina 'Mulle' Kristiansen. Foto: Henning Bagger.
Meng holdte nytår med Kristina 'Mulle' Kristiansen. Foto: Henning Bagger.

Mulle snupper pengene
Hos Team Meng sælger de sponsorpakker til mellem 5.000 og 50.000 kroner, men selvom sønnike er ved at blive verdensmester, så har meldingerne fra øens virksomheder oftest været, at sponsorkronerne går til håndboldkvinderne. Måske bliver det anderledes, når Oliver Meng fredag kan blive Danmarks yngste professionelle bokseverdensmester nogensinde.

Selvom han bor tæt på Nykøbing F. Hallen, hvor fredagens VM-kamp bokses, så kommer han hverken løbende eller cyklende til hallen på kampdagen.

- Dog ikke. Jeg har fået at vide, jeg skal sove ude på Hotel Falster inden kampen. Jeg må ikke sove hjemme sammen med Charlotte. Det er også meget godt at komme ud og fokusere lidt. Det laver lidt en stemning, at man går ind i en fightmode. Hvis man bare er hjemme, så er det for meget hyggedag. Derude kan jeg fokusere mere, siger Meng.

Artiklen fortsætter under billedet...

Oliver Meng ved godt godt, hvordan en eventuel VM-titel skal fejres. Foto: Per Rasmussen.
Oliver Meng ved godt godt, hvordan en eventuel VM-titel skal fejres. Foto: Per Rasmussen.

Så det er mere et koncentrationsforbud end sexforbud?

- Ja, lige præcis. Jeg skal bare slappe af. Jeg er meget rolig, når jeg skal op og bokse. Jeg varmer op i god tid, får massage, strækker muskler ud og laver mobilitetsøvelser. Der er slet ingen grund til at tabe. Det vil se fuldstændig åndssvagt ud at have en plet så langt nede på sin rekordliste, siger Meng.

Han ved allerede, hvordan en eventuel VM-titel skal fejres.

- Så skal vi ned på noget, der hedder Fund Bar, hvor vi har fået lavet en aftale, og så ved jeg ikke, om vi tager i byen bagefter, siger Meng om den fredag aften, der forhåbentlig kommer til at sikre Falster det verdensmesterskab, som nytårspartneren Mulle trods alt aldrig har vundet i håndbold.

Du kan blive endnu klogere på Oliver Meng i artiklen lige her, hvor du kommer hjem til han og kærestens nye lejlighed, hører om hans hemmelige træningstrick og om muligheden for at blive millionær.

Se Danish Fight Night LIVE på eb.dk fredag 18. januar fra klokken 19.00.

10 ting du ikke vidste om Oliver Meng

- Hjælper sin fars fætter med at få gang i boksning på Færøerne
- Arbejder som bilklargører hos Volkswagen i Nykøbing Falster
- Havde OL 2020 som sit store mål, men uenighed med amatørforbundet gjorde, at han blev professionel
- Som fuldt udvokset regner han med at ende i Mellemvægt eller Supermellemvægt
- Udover sin far har Floyd Mayweather og Canelo Álvarez været idolerne
- Han er ikke i familie med Emilie Meng fra den tragiske drabssag, men bliver ofte spurgt til det
- Som den eneste i Stald Palle bruger han en nyudviklet engelsk app, der analyserer slagene
- Er god til Rumba og Cha-cha-cha og siger ja, hvis han bliver tilbudt ’Vild med dans’
- Har sin far som træner, mens hans mor stod for fan-transport til hallen, og søsteren lagde makeup på nummerpigerne
- Holdt nytår med håndboldstjernen Kristina Mulle Kristiansen via fælles venner

Se også: Mesterbokser politianmeldt af kommune: - De er gået i ringen med den forkerte

Boksning - 11. jan. 2019 - kl. 10:58 Glæd jer! Titelbrag og tæv i stride strømme på Ekstra Bladet

Se også: Sindssyg indtjening: Boksede i to minutter - tjente 60 millioner kroner!

Oliver Meng kan blive den yngste danske bokse-verdensmester, men han mangler et tilnavn. Foto: Per Rasmussen Boksning - 14. jan. 2019 - kl. 13:57 Dansk komet uden navn: Vil du hjælpe Oliver?

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere