Øretæver på Københavns Rådhus

Danmarks Bokse-Union fejrer lørdag 17. januar sit 100-års jubilæum med en landskamp mod Finland i den store sal på Københavns Rådhus

U15-europamesteren Mahdi Jallaw er en af dem, der viser evnerne frem på lørdag 17. januar på Københavns Rådhus. (Polfoto: Peter Klint)
U15-europamesteren Mahdi Jallaw er en af dem, der viser evnerne frem på lørdag 17. januar på Københavns Rådhus. (Polfoto: Peter Klint)

4. januar var det 100 år siden, at Dansk Amatør Bokse-Union blev stiftet, det, der senere slet og ret er blevet til Danmarks Bokse-Union (DaBU) - det fejres efter alle kunstens regler lørdag 17. januar på Københavns Rådhus.

I den store sal på rådhuset bliver opsat en boksering, hvor en række af de største danske talenter bokser landskamp mod de finske ditto.

En række af dansk boksnings koryfæer dukker op til jubilæumsfesten, ligesom flere politikere ventes at deltage i arrangementet, hvor der er plads til omkring 800 tilskuere.

Stævnet vises desuden på TV3 Sport1, fra det starter klokken 14, til det slutter omkring klokken 17.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Danmarks Bokse-Union er stolte af at være de første, der på denne måde skriver historie for Københavns Rådhus med afvikling af en landskamp i selve Rådhushallen, siger DaBU-formand Benny Jørgensen.

Se også: Stoppede karrieren: Nu bokser Bruun EM-kamp

- At så mange fra egne rækker, både nuværende boksere og ledere samt koryfæer, også vil komme og være med til at fejre denne store dag for vores union, til trods for, at mange har langt til Rådhuset i København, er også dejligt.

- Selve landskampen mod Finland, som i mange år har været et af de stærkeste lande i Norden, vil efter min mening blive rigtig spændende. Vi har lidt ud over det normale valgt at præsentere nogle af vores talenter i kategorien junior og ikke som normalt udelukkende seniorer.

- Vi er sikre på, at de på ingen måde vil falde igennem og på fornemste vis vil vise det store talent, som efter min mening er til stede i dansk boksning for nuværende, lyder det fra formanden. 

Den første officielle amatørboksekamp blev afviklet i 1890'erne, men de ældste klubber som IK 99, IF Sparta og AK Jyden blev først i 1915 samlet i en egentlig union.

Se også: Dansk-svensk boksebrag i februar

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere