Pacquiao tjener 15 mio på sine shorts

Manny Pacquiao har til kampen mod Floyd Mayweather solgt retten til reklameplads på sine shorts for godt 15 millioner kroner

Det bliver dyrt at få en reklameplads på Manny Pacquiaos shorts til kampen mod Floyd Mayweather. (Foto: AP)
Det bliver dyrt at få en reklameplads på Manny Pacquiaos shorts til kampen mod Floyd Mayweather. (Foto: AP)

Der bliver angiveligt 120 millioner dollars til Floyd Mayweather og 80 millioner dollars til Manny Pacquiao, når de sidste 10 års to mest succesfulde boksere i verden brager sammen 2. maj i Las Vegas.

Og det er bare, hvad billetter, officiel merchandize og tv-penge fra det meste af verden kan kradse sammen til de to i forvejen meget velhavende boksere.

Se også: Verdens største boksebrag på dansk tv

Dertil kommer, hvad de kan lave af personlige sponsorater til kampen. Fra den konto kan Manny Pacquiao blandt andet sætte 2,25 millioner dollars (godt 15 millioner kroner) i banken alene på at sælge reklameplads på sine shorts.

- Priserne for den her kamp er forskellige fra de tidligere kampe, siger Pacquiaos forretningsfører Eric Pineda til Manila Bulletin.

- Indtil nu har vi seks firmaer, som vil have deres logo på Manny shorts, siger Pineda.

Modstanderen Floyd Mayweather Jr har allerede haft travlt med at bruge penge op til kampen. Ifølge flere amerikanske medier betalt 25.000 dollars (174.000 kroner) for en specialdesignet tandbeskytter til kampen.

Endnu er billetterne til braget 2. maj i MGM Grand Garden Arena ikke blevet sat til salg. Der er plads til omkring 18.000 tilskuere, som kommer til at betale mellem 10.000 og 50.000 kroner for billetterne.

Med så begrænset et antal billetter til en kamp, som med lethed kunne sælge 10 gange så mange sæder, vil billetterne på det sorte marked blive mange gange dyrere på det sorte marked i dagene op til kampen.

Se også: Mayweather før gigantkamp: Jeg har mistet lysten

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere