Palle-talent: Giv mig en titelkamp

Jeppe Morell ofrer alt på boksning og føler sig rustet til en stor udfordring næste år

Jeppe Morell gjorde kort proces mod George Aduashvili. Foto: Lars Poulsen
Jeppe Morell gjorde kort proces mod George Aduashvili. Foto: Lars Poulsen
Følg Boksning

FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): 58 sekunder inde i anden omgang svingede han venstrehånden, der sendte George Aduashvili til tælling for anden gang.

Men her fik han ikke lov at fortsætte.

26-årige Jeppe Morell blev den første bokser ved fredagens stævne i Frederiksberg Hallen til at stoppe sin modstander før tid.

Århusianeren er gået en vægtklasse ned – fra cruiservægt til letsværvægt, hvor han føler sig langt bedre tilpas.

- Det var nogle store drenge jeg mødte i cruiservægt. Letsværvægt kasser mig langt bedre, forklarer han efter karrierens fjerde sejre i lige så mange kampe som professionel.

På trods af, at han stadig er et ubeskrevet blad på den internationale boksescene, stiler han efter en titelkamp næste år.

- Jeg skal have mere rutine og flere omgange i ringen. Men når jeg engang næste år har haft ti kampe, vil jeg være klar til en titelkamp, forudser Jeppe Morell og slår fast:

- Jeg ofrer alt for boksningen. Ofte træner jeg tre gange om dagen. Jeg er i fantastisk form og har masser af overskud, forklarer den 26-årige århusianer, der er i færd med at skrive en kandidat i pædagogisk psykologi.

Langt op til Kessler
Andreas Lynggaard bokser samme vægtklasse som Mikkel Kessler. Hvis Andreas Lynggaard drømmer om at gå i fodsporet på Danmarks historiens største bokser, kommer han til at drømme længe.

Den 23-årige falstring er en talentfuld bokser, der gerne vil så meget, men han har svært ved at gøre arbejdet færdigt.

Han fik benhård modstand fredag aften i Frederiksberg Hallen, hvor Josue Maranillo var kommet til Danmark for at bokse sin chance.

Maranillo, der blot havde én kamp som professionel, tog mod mange slag, men han fik også sat mange træffere ind, fordi Lynggaard ikke er så dygtig til at passe på sig selv.

- Mine parader hang lidt, men det må jeg forbedre til næste gang, erkender Andreas Lynggaard.

Andreas Lynggaard vandt på point, men erkender, at han skal forbedre sig. Foto: Lars Poulsen
Andreas Lynggaard vandt på point, men erkender, at han skal forbedre sig. Foto: Lars Poulsen
 

Han vandt kampen med alle tre dommerstemmerne i sin blot fjerde kamp som professionel.

Andreas Lynggaard ramte flere gange med både sit højre- og venstresving, men han evnede sjældent at følge op.

- Jeg er rimeligt tilfreds, men jeg har noget at arbejde med i træningslokalet. Jeg skal være meget bedre til at følge op på mine slag, siger Andreas Lynggaard, der har været ude flere måneder med en skulderskade.

Sværvægteren Tobias Sørig blev stoppet med en skade efter anden omgang. Det betød, at kampen mod Giorgi Tevdorashvili blev dømt uafgjort.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.