Patrick efter sejr: Who the fuck is Rudy?!

Indiansk fusentast var ingen udfordring for Patrick Nielsen, der benyttede sejrens stund til at udfordre Rudy Markussen

Patrick Nielsen havde ingen problemer med at besejre den indianske fusentast - nu venter Rudy Markussen måske i et forestående danskerbrag (Foto: Lars Poulsen).
Patrick Nielsen havde ingen problemer med at besejre den indianske fusentast - nu venter Rudy Markussen måske i et forestående danskerbrag (Foto: Lars Poulsen).

Modstanderen George med det kropumulige efternavn Tahdooahnippah og fighternavnet Comanche Boy på grund af de 50 procent indiansk comanche-blod i årerne viste sig at være en fusentast af de større trods en rekordliste, der før Ballerup-mødet med Patrick Nielsen vidnede om 24 knockoutsejre i 34 sejre som professionel i 37 kampe.

Tahdooahnippah ville intet i ringen, formentlig fordi han ikke kunne, og så blev det syv meget ensidige omgange i Ballerup Super Arena, inden amerikaneren trak sig fra forestillingen blot et sekund inde i ottende omgange.

Se også: Patrick Nielsen i ny vægt: Får mere power

I tredje omgang fik Patrick Nielsen sin modstander til tælling, da et dybt stød trak luften ud af Comanche-krigeren. Han blev nede så længe som muligt, men var oppe på otte og fik de sidste 30 sekunder af omgangen til at gå med at stå i ringhjørnet og lave grimasser henvendt mod sin overlegne, danske modstander.

Sådan fortsatte det i de næste omgange, med Tahdooahnippah konstant gestikulerende, men uden viljen eller evnen til at aflevere et eneste seriøst stød mod sin danske modstander.

Se også: Patrick vs. Rudy: Dansk boksebrag på vej

Dermed var det hurtigt videre i teksten for Patrick Nielsen, der benyttede sejrens stund oppe i ringen til at følge op på Ekstra Bladets lørdagshistorie, hvor Nisse Sauerland fortalte, at der er seriøse overvejelser om at lave et sensommerdanskerbrag mellem Patrick Nielsen og Rudy Markussen.

- Who the fuck is Rudy, spurgte Patrick Nielsen og fortsatte:

- Rudy, jeg er lige her. Kom dog og tag mig, lød opfordringen, som Nisse Sauerland altså vil arbejde videre med de kommende måneder.

53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere