Patrick skuffet over Sauerland: - Det er så plat

Patrick Nielsen langer ud efter Team Sauerland, men satser stadig på at blive verdensmester

Patrick Nielsen i april før sin seneste kamp. Nu langer han ud efter Team Sauerland, fordi de ikke har givet ham rematch, som de lovede. Foto: Lars Poulsen
Patrick Nielsen i april før sin seneste kamp. Nu langer han ud efter Team Sauerland, fordi de ikke har givet ham rematch, som de lovede. Foto: Lars Poulsen

FØLG MICKI NIELSENS KAMP LIVE HER HOS EKSTRA BLADET FRA KLOKKEN CA.23.00

ROESELARE (Ekstra Bladet): Patrick Nielsen tabte. Den danske super-mellemvægter tabte tilbage i slutningen april sidste år kampen mod den rutinerede stjerne-bokser og mange-dobbelte verdensmester Arthur Abraham på en split-decision blandt dommerne.

Et kamp-resultatet der blev diskuteret vidt og bredt og tilmed også kaldt ‘skandaløst’ og en ‘diskutabel sejr’ af bl.a. Jesper D. Jensen, formand for Dansk Professionelt Bokseforbund. For Patrick Nielsen leverede nemlig en helhjertet og helstøbt indsats mod bokse-veteranen fra Armenien.

Den 27-årige danske bokser gav i den grad de mange skeptikere noget at tænke over.

Men på udebane måtte Patrick Nielsen se sig bortdømt - selvom sensationen var inden for rækkevidde.

En re-match i København kom hurtigt på tale. Og Nisse Sauerland øjnende chancen for en spektakulær second chance til Patrick Nielsen. Men sådan er det langt fra gået - og en re-match mod Arthur Abraham har nu lange udsigter, da den rutinerede veteran er halvvejs på bokse-pension.

- Arthur Abraham-kampen vil jeg sgu skyde en hvid pind efter … Nu har jeg tigget og bedt om at få den her kamp nu i et halvt års tid, og den er bare blevet skubbet hele tiden. Og ved du hvad? Det har jeg sgu ikke tid til at vente på mere. Nu vil jeg i gang med noget andet! vrisser Patrick Nielsen.

Artiklen fortsætter under billederne

Micki Nielsen th. lader op til aftenens EM kamp med storebror Patrick Nielsen tv. i centrum af Roeselare. Foto: Lars Poulsen
Micki Nielsen th. lader op til aftenens EM kamp med storebror Patrick Nielsen tv. i centrum af Roeselare. Foto: Lars Poulsen

Promotor Nisse Sauerland (tv) og Patrick Nielsen i midten efter en kamp i 2015, hvor alt var fryd og gammen. Foto: Lars Poulsen
Promotor Nisse Sauerland (tv) og Patrick Nielsen i midten efter en kamp i 2015, hvor alt var fryd og gammen. Foto: Lars Poulsen
 

- Det var måske min bedste kamp nogensinde. Så det er både med glæde og med sorg, at jeg ser tilbage - for jeg blev virkelig snydt! Jeg havde brug for sejren til at komme tilbage og sige: ‘NU er jeg sgu tilbage!’ Men at jeg så blev snydt, er der ikke noget at gøre ved nu.

- Det var bare en bokser på hjemmebane, som tilmed har været hos Sauerland i længere tid, end jeg har. Så det var da mega-frustrerende. Og at de ikke vil have en re-match bagefter, som de oven i købet lovede mig, at jeg ville få inden for to måneder … Det er så plat! Og det er jeg rigtig, rigtig skuffet over, sukker han.

Sådan lød det, da Patrick blev lovet rematch... Se også: Promotor afslører: Patrick får ny storkamp

Blod på tanden

- Jeg havde en lorte-kamp i England (knockoutet af John Ryder, red.) Og 2018 var slet ikke et godt år for mig - udover indsatsen mod Abraham. Det var helt klart et motivations-løft, og det gav mig blod på tanden.

- Drømmen er stadig at blive verdensmester. En drøm, jeg har fulgt lige fra starten af. Efter nederlaget i London havde jeg behov for at bevise overfor mig selv, at jeg sagtens kunne stå imod en dobbelt-verdensmester og bokse lige op med ham. Så mit mål er stadig inden for rækkevidde, fastslår Patrick Nielsen og tilføjer:

- 2019 ser rigtig lovende ud allerede nu. Jeg har fået nogle rigtig store ting på plads, der kan betyde et rigtig stort skridt i den rigtige retning for mig. Jeg håber, at 2019 bliver starten på noget rigtig stort, siger han.

Patrick Nielsen er med sin bror Micki til kamp i Belgien, og her kan du læse, hvad Micki gør, når han ikke gider 'mere pis' fra Patrick.

FØLG MICKI NIELSENS KAMP LIVE HER HOS EKSTRA BLADET FRA KLOKKEN CA.23.00

Karrieren kan gå helt i sort, hvis Micki Nielsen taber lørdag. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil - Jeg fortsætter ikke, hvis jeg ikke vinder

Sport og Spil Patrick om karrierens største mareridt: Uhyggeligt det kunne ske

Mikkel Kessler vender tilbage til bokseringen, når han lørdag den 22. september er den bærende ekspert for Viaplay under braget mellem Anthony Joshua og Alexander Povetkin. Foto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix Sport og Spil Mikkel Kessler: - Jeg ville lave en Muhammad Ali

Danske Mahdi Jallaw mod Mohammed Hossein Mirazaei Werzaneh fra Finland. Foto: Thomas Sjørup Sport og Spil Hvem er den nye Kessler? Her er de ti bedste bud

Se også: Mogens Palles mareridt: Har tabt millioner på kærligheden  

82 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere