Patrick udvandrede før Rudy-kamp

Der var reserveret et sæde på første række til Patrick Nielsen, da Rudy Markussen lørdag aften boksede sidste kamp på Nordic Fight Night – det sæde kom til at stå tomt

Patrick Nielsen gad ikke se Rudy Markussens kamp på Nordic Fight Night lørdag aften - selvom de to boksere mødes senere på året. (Foto: Lars Poulsen)
Patrick Nielsen gad ikke se Rudy Markussens kamp på Nordic Fight Night lørdag aften - selvom de to boksere mødes senere på året. (Foto: Lars Poulsen)

FREDERIKSHAVN (Ekstra Bladet): Få minutter før, Rudy Markussen gik i ringen til sin kamp ved Nordic Fight Night, var Patrick Nielsen hoppet op i ringen for at omfavne og lykønske sin bror, Micki Nielsen, der netop havde vundet en hård kamp på knockout.

Der manglede blot en enkelt kamp på stævnet efter Mickis kamp, det var Rudys kamp.

Men den skulle Patrick Nielsen ikke se, selvom der var reserveret et sæde til ham ved ringside, så han ved selvsyn kunne tjekke, om Markussen efter tre års boksepause havde glemt, hvordan man bokser, eller mistet noget slagstyrke.

Se også: Kanon-comeback: Rudy på knockout i 1. omgang!

Men den 24-årige Albertslund-bokser skulle ikke se kampen.

- Han har jo ikke rigtig noget at byde på. Jeg ved, hvordan det sluttede, og det skulle jo også gerne ende sådan med den modstander, sagde Nielsen på midnatspressemødet efter stævnet.

En kamp mellem Rudy Markussen og Patrick Nielsen er nu lagt på skinner – forudsat, at Nielsen-lejren kan blive enige med promotor Nisse Sauerland om en kontrakt.

Se også: Patrick-lejr kræver millionhyre for Rudy-brag

Supermellemvægteren var ikke videre interesseret i at tale om Rudy Markussen – det navn lader til at hænge ham ud af halsen efterhånden. Selvom han glæder sig til kampen.

- Jeg har glædet mig helt vildt til den her kamp, og et eller andet sted er jeg glad for, at Rudy vandt. Eller havde det kostet nogle penge, er du sindssyg mand. Så nu glæder mig helt vildt meget til den kamp.

Masser af knockout i aftes og i nat:

- Nu holder jeg en uges pause, og så er det direkte tilbage igen. Jeg føler slet ikke, jeg er udmattet eller træt. Tværtimod føler jeg mig utrolig stærk. Jeg synes, den måde, jeg er begyndt at bokse på, og oppe i hovedet, at jeg er begyndt at elske det igen. Fuld fart fremad med træning, sagde Nielsen.

Kampen mod brasilianske Barbosa lørdag aften var en kilde til meget glæde og optimisme for Patrick Nielsen.

Se også: Klar til Rudy: Patrick vandt på giftigt kropsslag

- Jeg beviste overfor mig selv og overfor publikum, at jeg vokser med opgaven, med det, vi har lavet i træning. Jeg har fået mere selvtillid. Jeg synes, det hele spillede i dag. Vi har arbejdet med leverstød, og på at slå nogle flere serier. Vi har arbejdet med mine parader.

- Alt skal forbedres hele tiden. Det spillede max i dag. Totalt fedt. I den her kamp får jeg endelig vist, hvor god en bokser, jeg er, selvom jeg tabte den kamp ovre i Rusland, lød det i midnatstimen fra Patrick Nielsen.

Rudy til Patrick: Skriv nu under på den kontrakt!

61 kommentarer
Vis kommentarer