BRØNDBY HALLEN (Ekstra Bladet): Patrick Nielsen havde ikke overraskende sine to brødre, Micki og Kevin, ved ringside til kampen mod Rudy Markussen, og de to yngste havde nerver på hele vejen igennem, indtil det endte med en TKO-sejr i 3. omgang.
Vild opstandelse! Patrick stoppede Rudy
- Det var nervepirrende, er du da sindssyg. Hver omgang. Men han styrer ham i 1. og 2. omgang, og i 3. omgang selvfølgelig. Det kunne man se, sagde Micki Nielsen efter kampen.
- Men man er jo altid nervøs for, at Rudy kan fyre en eller anden bombe af. Men Patrick styrede det lige, som han skulle.
- Rudy var rystet i 2. omgang, da han var nede at sidde. Det var et slag, og så blev han skubbet ned. Men slaget sad altså, så der burde nok være talt, sagde Micki Nielsen, inden brødrene fortalte om planerne for en nattefest på Vestegnen.
- Ja, det skal fejres lidt. Vi skal have et par øl, selvom jeg har en kamp inden så længe igen. På Vestegnen. The Escape. Det eneste diskotek, og det bedste! Det hedder også hullet, sagde Micki Nielsen efter opgøret i Brøndby Hallen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.