Patricks fans angriber Rudy: Din bums!

Der er kommet ekstra kulør på optakten til årets boksebrag på dansk grund

Stemningen mellem de to kamphaner er næppe blevet bedre efter Nielsen-fansenes nummer. (Foto: Lars Poulsen)
Stemningen mellem de to kamphaner er næppe blevet bedre efter Nielsen-fansenes nummer. (Foto: Lars Poulsen)

Der er lagt op til den helt store bokse-buffet med alt, hvad der hører med af håndmadder, huskekager og ørefigner, når rivalerne Patrick Nielsen og Rudy Markussen tørner sammen i Brøndby-hallen 12. december.

For siden, at Markussen i april dukkede op til Nielsens pressemøde forud for kampen mod Ruben Eduardo Acost i det, der lignede et veltilrettelagt PR-stunt og krævede en kamp, har der været ondt blod mellem de to fightere.

De mødtes sidst ansigt til ansigt ved et pressemøde 9. september. Nu er der en aftale, som sender dem i ringen mod hinanden 12. december i Brøndby Hallen. (Foto: Lars Poulsen) Boksning - 14. okt. 2015 - kl. 17:00 Endelig: Dansker-brag en realitet - Patrick og Rudy går i ringen

Allerede dengang fastslog Patrick Nielsen, at udfordreren var en 'kylling', og nu, hvor kampen efter en længere forhandlings-saga endelig er på plads fortsætter drillerierne mellem de to boksere.

Senest er det dog Patrick Nielsens fanklub, Reinhard Supporters, der slår tonen an.

De har i nattens mulm og mørke været i aktion og sat bannere op på gangbroer i Rødovre, Tåstrup og Roskilde, hvor de driller Markussen med slogans som 'Breaking news - Rudy pensioneres 12. december' og 'Rudy, din kylling'.

Som kronen på værket har de også været forbi Rudy Markussens træningslokale, hvor de har opsat et banner med teksten 'Rudy, din bums'.

Rasmus Bjørn fra Reinhard Supporters afviser dog, at der er tale om andet end lidt drilleri før det imødesete opgør.

- Rudys stil har provokeret os. At han er den voksne, og at Patrick bare er en ung idiot, der går rundt og spiller smart. Vi tænkte, det kan da godt være, at vi måske er unge og dumme, men Rudy får stadig tæv, og hvem er så den smarte?, spørger han og tilføjer med et glimt i øjet:

- Vi er ikke truende, men vi ved, hvor han træner. Vi har ikke lave noget hærværk, vi ville bare skabe noget opmærksomhed omkring Patrick på en forhåbentlig sjov måde, siger Nielsen-tilhængeren, som håber, at aktionen hjælper deres helt i jagten på sejr og succes.

Se også: Sauerland stikker til Mogens Palle: Dansk boksning bedre nu

- Vi har på fornemmelsen, at folk støtter Rudy mere end Patrick, så vi havde virkelig brug for at vise, hvor meget vi støtter Patrick, siger han.

Og for de morgenduelige, der har kørt under de bemeldte gangbroer, er der vist heller ingen, som tvivler på, at Patricki Nielsen har masser af opbakning i ryggen før den danske boksekrig.

 Se også: Efterårets ti største boksekampe

Her udfordrer Patrick Nielsen Rudy Markusen til slåskamp:

68 kommentarer
Vis kommentarer