Prof-formand advarer om OL: Tænk jer om

Navne som Patrick Nielsen og Dennis Ceylan bør ikke lade sig friste, selv om det er stort

Der er blevet åbnet op for, at patrick Nielsen kan bokse ved OL i Rio de Janeiro (Foto: Jakob Jørgensen)
Der er blevet åbnet op for, at patrick Nielsen kan bokse ved OL i Rio de Janeiro (Foto: Jakob Jørgensen)

- Der er alt at tabe ved at sige ja til OL.

Prof-formand Jesper D. Jensen kan kun få øje på, at det vil skade navne som brødrene Patrick og Micki Nielsen samt Dennis Ceylan at bokse ved De Olympiske Lege i Rio de Janeiro.

Amatørernes præsident, Ching-Kuo Wu, Sydkorea, har overraskende åbnet for, at de største prof-navne som i tennis, golf, basketball osv. kan være med ved verdens største sportsbegivenhed til august.

Den tidligere OL-guldvinder og senere verdensmester med bar overkrop, Ukraines Wladimir Klitschko skulle have udtrykt interesse, men Jesper D. Jensen kan ikke forestille sig, at Team Sauerland og Super Brian/Mogens Palle Promotion vil bakke op om ideen med boksere fra deres stalde.

Mikkel Nielsen er en af to Olympia Odense-boksere, der skal forsøge at kvalificere sig til OL. (Privatfoto) Boksning - 12. jan. 2016 - kl. 19:32 Her er de danske OL-håb i boksning

- Der vil være en forventning om, at en prof-bokser vinder over en amatør. Taber f. eks. Patrick Nielsen til ukendt ukrainsk amatør, vil han ryge ud af ranglisten  og væk fra titelkamp, som han måske er tæt på, siger Jesper D. Jensen.

- Ideen er så ny, at ingen ved, hvor mange omgange kampene f. eks. skal gå over, og hvis man vil holde fast i, at der skal bokses uden hjelm, vil de færreste være i stand til at gennemføre op til fem kampe på 14 dage på grund af en masse skader i ansigtet.

- Indtil nu har det været mere end kold luft mellem proffer og amatører, og når en af de mange dygtige amatørtræner herhjemme har sekunderet en af sine boksere i en prof-kamp, er han nærmest blevet udelukket fra at fungere i amatørregi.

- Jeg kan dog skrive under på, at OL er en kæmpe oplevelse, som jeg ikke ville have været foruden. De to kampe, som jeg fik ved OL i Barcelona i 1992, er noget af det største for mig, siger Jesper D. Jensen, som på grund af den 'kolde' luft intet har hørt fra Danmarks Bokse Union, så prof-formanden aner ikke, hvordan amatørerne har tænkt sig at angribe 'de nye tider'.

11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere