Raser over superstjernens natklub-besøg

Floyd Mayweather var på tætpakket natklub, så han bekymrer sig øjensynligt ikke om corona-smittefare

Festen trak for meget i den stenrige boksestjerne. Foto: John Locher/Ritzau Scanpix
Festen trak for meget i den stenrige boksestjerne. Foto: John Locher/Ritzau Scanpix

Nok er han kendt for at have det bedste forsvar, bokseverdenen nogensinde har set, men Floyd Mayweather passer ikke særlig godt på sig selv uden for ringen.

Midt i pandemien indtog verdensklassebokseren to fester denne lørdag, deriblandt en tætpakket en af slagsen på International Boutique Nightclub i Scottsdale, Arizona.

Der er hverken masker eller afstand at se på videoen, som TMZ bringer, og den adfærd har fået borgmester Jim Lane i byen op af stolen.

Han går i kødet på Mayweather og de andre gæster, der giver pokker i smittefare.

- Billederne fra Scottsdale denne weekend er foruroligende, og det viser mangel på sund fornuft og samfundsmæssig ansvarlighed, siger borgmesteren til TMZ.

- Det lykkedes os at undgå at overvælde vores sundhedsvæsen. Det har kostet, for mange forretninger og mennesker har betalt dyrt for, at det er lykkedes.

Han vil nu gå til de pågældende natklubber og kræve, at de kommer til fornuft.

Amerikaneren er en af klodens rigeste sportsfolk. Foto: Rory Carroll/Ritzau Scanpix
Amerikaneren er en af klodens rigeste sportsfolk. Foto: Rory Carroll/Ritzau Scanpix
 

Mayweather var ellers i april ude med sympati for dem, der var ramt af coronavirussen og tilbød at hjælpe i de områder, der var værst ramt.

- Det påvirker mig. Det gør ondt at se, hvad verden gennemgår. Jeg ønsker, at vi skal stå sammen og blive ved med at tro på det.

- Ingen er perfekt. Jeg er ikke perfekt, selvom jeg prøver at være perfektionistisk hver dag. Jeg begår fejl hele tiden. Det eneste, jeg kan gøre, er at forsøge at gøre det bedre, men jeg er her for at hjælpe verden blive et bedre sted, lød det for godt en måned siden.

43-årige 'Money Mayweather' med den berømte rekordliste, der hedder 50 sejre og nul nederlag, har ikke været i ringen, siden han i en showkamp i slutningen af 2018 kæmpede en alt for let kamp mod den mindre kickbokser Tenshin Nasukawa.

Se også: Wrestling-stjerne skyllet død i land

En cheerleader-skandale har set dagens lys i USA. Foto: James Crisp/Ritzau Scanpix Anden sport - 19. maj. 2020 - kl. 21:52 Skandale med topløse cheerleaders

Larry Bird, Scottie Pippen og Michael Jordan medvirker i større eller mindre grad i The Last Dance. Clyde Drexler, der her ses yderst til højre, er der dog ikke blevet plads til. De fire stjerner ses her efter at have vundet OL-guld i USA i 1992. Foto: Ray Stubblebine/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Gyldne episoder udeladt i Netflix-hit

Se også: Omsætning på 1,7 milliarder: Manden skovler penge ind

Sport og Spil Eksperten råder: Fidusen du overser

5 kommentarer
Vis kommentarer