Sådan har du aldrig set ham før

Mike Tyson har optrådt i mange forskellige roller - men aldrig som i et amerikansk talkshow natten til fredag

Mike Tyson var gæst i et talkshow - i et ret specielt sæt tøj. Foto: Al Bello/Getty Images
Mike Tyson var gæst i et talkshow - i et ret specielt sæt tøj. Foto: Al Bello/Getty Images
Følg Boksning

Der var engang, hvor Mike Tyson var det vildeste, bokseverdenen nogensinde havde set.

Fra midten af 1980'erne gik han fra den ene knockout til den anden og endte helt uundgåeligt med at samle alle titlerne i sværvægt.

I dag er han et helt, helt andet sted. Og fredag smed han så denne video op på Instagram:

Den kræver nok en forklaring. Og den er, at Mike Tyson var gæst i Jimmy Kimmel Live. Et populært talkshow på ABC, hvor der altså torsdag aften dansk tid var stavekonkurrence - eller som det hedder på engelsk Spelling Bee.

Tyson skulle være dommer, derfor bi-kostumet.

At han så vælger at optræde backstage med en dans og en lille sang bringer bare lidt ekstra kolorit til et i forvejen stærkt kulørt indslag.

Jimmy Kimmel inviterer hvert år vinderen af Scripps National Spelling Bee i showet. I år var det den 14-årige texaner Harini Logan, der kom ind for at konkurrere mod Kimmel.

Og hun tørrede gulv med værten, på trods af at konkurrencen blev besværliggjort af dommerne, der også læste spørgsmålene op. Det blev først og fremmest klaret af programmets faste indslag, Guillermo Rodriguez, der er en mexicaner og knap nok kunne udtale ordene. Mike Tyson var tydeligvis heller ikke en stærk læser - så der blev gættet meget. Men altså med Harini Logan som vinder.

55-årige Mike Tyson bliver i øvrigt portrætteret i en miniserie på Hulu, der blot får titlen 'Mike'. Den har premiere 25. august og vil i Danmark være tilgængelig på Disney+.

Senest Mike Tyson var i vælten, var da han i slutningen af april slog en medpassager på en amerikansk indenrigsflyvning. Offeret havde provokeret Tyson og optaget det - og det skal man altså passe på med, når det går ud over en tidligere sværvægts-verdensmester.

Tyson var egentlig i gang med at træne sig i form sidste år, og hans gamle ærkefjende, Evander Holyfield, tilbød ham endnu en kamp. Alt var egentlig på plads, men Tyson valgte at takke nej, selvom Holyfield havde garanteret ham minimum 155 millioner kroner for kampen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind