Sarah fik pandekager - derfor blev Amalie snydt

Frank Jensen afslører i et interview med Ekstra Bladet, hvad der skal til, for at en dansk sportsudøver bliver hyldet med rådhuspandekager

Sarah Mahfoud fik lov at smage på de berømte rådhuspandekager - ligeledes gjorde Ekstra Bladets reporter. Video: Tariq Mikkel Khan

Torsdag blev den 30-årige bokser og nykårede verdensmester Sarah Mahfoud hyldet med rådhuspandekager på Københavns Rådhus.

Men det er langtfra alle, der er lige så heldige som Sarah og får lov til at blive hyldet med rådhuspandekager.

Netop det skabte røre i andedammen og førte til stor debat, da cykelrytteren Mads Pedersen efter sin flotte VM-titel fik lov til at komme ind på Københavns Rådhus og spise de berømte pandekager.

Det fik den kvindelige verdensmester i landevejscykling fra 2016, Amalie Dideriksen, ikke lov til. Nu afslører Københavns overborgmester, Frank Jensen, hvad der er kriterierne for, at en dansk sportsudøver bliver hyldet på rådhuset med pandekager.

Det lykkes Amalie Dideriksen at vinde VM-guld i 2016 i Doha. Foto: Ibrahem Alomari/Ritzau Scanpix Cykling - 9. okt. 2019 - kl. 08:34 Dansk verdensmester blev overset: Snydt for pandekager

- Det er jo en tradition, når nogen har vundet guld, at man kan komme og spise rådhuspandekager, hvis man selv ønsker det. Vi har det princip, at de selv skal henvende sig. Nu er vi jo så heldige, at vi har de sociale medier, hvor det meste foregår, siger Københavns overborgmesteren til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Frank Jensen fortæller, hvorfor Sarah Mahmoud blev hyldet med rådhuspandekager. Video: Tariq Mikkel Khan


Manglende henvendelse
Og netop den manglende henvendelse fra Danmarks Cykle Union (DCU) var årsagen til, at en hyldest til Amalie Dideriksen i 2016 udeblev. Det er noget, der ærgrer Frank Jensen den dag i dag.

- Jeg ville jo rigtig gerne have set Amalie Dideriksen herinde, for hun er jo også en rigtig flot verdensmester. Dengang var der dog ingen henvendelse fra hverken Amalie selv eller fra cykelunionen. Og det er sådan set forskellen.

- Da Mads Pedersen blev verdensmester, kom der netop en henvendelse, da de gerne ville have, at han blev hyldet. Så det kræver en lille indsats også. Det er et tilbud, vi giver, man skal bare selv henvende sig.

De berømte rådhuspandekager. Foto: Aleksander Klug
De berømte rådhuspandekager. Foto: Aleksander Klug

Sarah Mahfoud var rørt, da hun blev hyldet på Københavns Rådhus. Foto: Aleksander Klug
Sarah Mahfoud var rørt, da hun blev hyldet på Københavns Rådhus. Foto: Aleksander Klug

Amalie Dideriksen da hun blev verdensmester i landevejscykling i 2016. Foto: Ibrahem Alomari/Ritzau Scanpix
Amalie Dideriksen da hun blev verdensmester i landevejscykling i 2016. Foto: Ibrahem Alomari/Ritzau Scanpix

Ingen Kessler-hyldest
Amalie Dideriksen er dog langtfra den eneste danske verdensmester, som ikke har fået lov at nyde godt af de famøse rådhuspandekager.

Heller ikke den måske største stjerne gennem tiden i dansk boksning, Mikkel Kessler, fik lov at smage på de søde sager på Københavns Rådhus. Forklaringen på det er ligeledes simpel.

- Reglen gælder også for Mikkel Kessler. Jeg har hyldet ham i mange sammenhænge og var ovre og klappe ad ham, da han blev optaget i sportens Hall of Fame. Mikkel Kessler er jo bare en fantastisk atlet, men nej, det var ikke en fejl, at han ikke fik rådhuspandekager, siger Frank Jensen kontant.

Ekstra Bladet har tidligere skrevet om Amalie Dideriksens manglende invitation til at spise pandekager på Københavns Rådhus. Meldingen fra DCU lød dog dengang, at de ikke havde modtaget en invitation.

Til gengæld fortalte DCU, at de fik en henvendelse, da Mads Pedersen blev verdensmester.

- Det er os, der modtager invitationen fra rådhuset angående Mads, forklarede presseansvarlige Morten Anderson fra DCU, og uddybede:

- Jeg kan ikke forestille mig, at der har ligget en invitation til Amalie, som vi så ikke har sagt ja til. Det havde da været på sin plads, at hun også var blevet inviteret forbi, lød det i efteråret fra Morten Anderson.

Københavns Rådhus har gennem årene lagt hus til en række hyldester til danske sportsudøvere. På listen tæller blandt andet europamestrene i fodbold fra 1992 og herrernes verdensmestre i håndbold sidste år.

Foto: Stine Tidsvilde Boksning - 6. feb. 2020 - kl. 12:14 Grådkvalt Mahfoud hyldet

Det lykkes Amalie Dideriksen at vinde VM-guld i 2016 i Doha. Foto: Ibrahem Alomari/Ritzau Scanpix Cykling - 9. okt. 2019 - kl. 08:34 Dansk verdensmester blev overset: Snydt for pandekager

Se også: Cort nåede det: - Nu skal jeg have pandekager

85 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere