Sarah Mahfoud: Påvirket af situationen

- Nogle dage er det okay, andre dage er det mega ærgerligt, fortæller den 30-årige danske verdensmester i fjervægt om de lange udsigter til at komme i ringen igen

2020 stod til at blive et stort år for Sarah Mahfoud, der 1. februar tilkæmpede sig karrierens første VM-titel. Forhandlingerne om, hvem den nykronede verdensmester skulle forsvare titlen imod, var allerede i gang.

Men så kom corona og lammede hele sportsverdenen.

- Selvfølgelig er det ærgerligt, for nu var man lige så godt i gang, og der skal jo helst ikke gå alt for lang tid imellem kampene.

- Nu er boksningen lidt på standby, men når man tænker på den her situation og det, der sker lige nu, er det ligesom det mindste problem.

- Boksningen må vente, til vi er ude på den anden side. Den er der jo stadig, når det er slut, og så er jeg sikker på, at kampene nok skal komme, lyder det optimistisk fra Sarah Mahfoud.

Nok er Mogens Palle 86 år, men trods sorgen over sin hustrus død, har han mere at leve for, fortæller han. Foto: Jakob Jørgensen Sport og Spil Mogens Palle har lige begravet sin kone: Livet er ikke den rene fest

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Ingen kampe, ingen penge
Uvisheden om, hvornår det bliver muligt at bokse igen, er dog også lig med økonomisk usikkerhed for Sarah Mahfoud.

- Hvis jeg ikke bokser, får jeg ikke nogen penge.

- Så jeg bliver selvfølgelig nødt til at arbejde. Jeg har jo regninger at betale ligesom alle andre, smiler Sarah Mahfoud.

- Det er helt forfærdeligt at følge, hvad der sker i Italien. Jeg håber ikke, det bliver lige så slemt her, siger den 30-årige verdensmester. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Boksning - 19. mar. 2020 - kl. 06:37 Træder til i krisen: Hopper i sygeplejeuniformen

- Når plan A ikke virker, må man tage plan B, og det er det, jeg gør nu. Jeg arbejder heldigvis i et fag, hvor der altid er brug for hænder, specielt i den her situation, uddyber hun.

- Hvordan er det at slet ikke vide, hvornår man skal i ringen næste gang?

- Nogle dage er det okay, andre dage er det mega ærgerligt. Det svinger sådan lidt. Jeg synes, at man er lidt påvirket af hele det her, også psykisk.

- At man skal tænke så meget over, hvordan man gebærder sig, at man ikke bare kan bevæge sig frit rundt, som man plejer, og alle de ting, som man måske ikke værdsatte helt så meget før, de betyder bare enormt meget lige nu, lyder det fra Sarah Mahfoud.

Den 30-årige bokser opfordrer dog til, at man får det bedste ud af situationen og nyder roen og de tomme gader for en stund.

- Det er en slags håndbremse, der bliver trukket, og så bliver man tvunget til at komme ned i gear og ikke skulle til alle mulige arrangementer og stresse rundt mellem ting, fortæller Sarah Mahfoud.

I god vægt
Måneder i coronakaos bliver dog ingen undskyldning for Sarah Mahfoud, når hun på den anden side skal forsvare sit VM-bælte.

- Selvfølgelig er man klar, når kampen så kommer. Det er jo heldigvis ikke sådan, at vi kun har en måned til at blive klar til kamp i. Det kommer jo til at blive sådan, at man får den forberedelsestid, man skal have, får de rigtige sparringspartnere og så videre, så selvfølgelig bliver jeg klar.

- Hvad med kampvægten?

- Jeg er faktisk i meget god vægt lige nu. Utroligt nok, jeg forstår det ikke, griner Sarah Mahfoud.

- Det er det med, at når man godt må spise alt muligt, er det ikke lige så sjovt, som når man ikke må.

Se også: - Mine forældre vil ikke lukke mig ind

Sådan så det ud, da Sarah i sort sæk smed de sidste kilo forud for indvejningen. Privatfoto Boksning - 31. jan. 2020 - kl. 12:51 Mahfoud i vægt-panik: Sad i skraldesæk i sauna

Foto: Stine Tidsvilde Boksning - 6. feb. 2020 - kl. 12:14 Grådkvalt Mahfoud hyldet

 

19 kommentarer
Vis kommentarer