Sauerland: Oliver næste danske verdensmester

Der er store forventninger til Oliver Zaren, som kan blive den næste danske verdensmester

Kalle Sauerland er ikke kendt for sine små ambitioner. Foto: Thomas Sjørup/Polfoto
Kalle Sauerland er ikke kendt for sine små ambitioner. Foto: Thomas Sjørup/Polfoto
Følg Boksning

Oliver Zaren har indtil nu bevist to ting: At han kan følge Mikkel Kesslers plan, og at han ikke agter at tabe.

Den 21-årige sjællænder har gjort store fremskridt og blandt andet smidt 32 kilo (Læs mere her), og det bringer ham til sin hidtil største kamp, når han 3. december skal bokse mod georgiske Iago Kiziria, der for nylig var tæt på at slå Wanik Awdijan, som bagefter stod over for stjernen Chris Eubanks Jr.

Zaren er ubesejret i sine fem prof-kampe, og han har fået en del mere hår på brystet, efter han har måttet gå tiden ud de sidste tre kampe.

Lærerigt for Kesslers nye lærling, der er på plakaten til det store stævne i Ilsenburg, hvor Denis Radovan og Brian Rose blandt andet skal kæmpe om IBF's europæiske titel.

Promoter Kalle Sauerland giver den unge dansker nogle ret store sko at udfylde - værsgo, Oliver.

- Vi har store forhåbninger til Oliver Zaren, han har den rigtige attitude og et fantastisk hold omkring sig. Hvis han bliver ved med at arbejde så hårdt og leve for sporten, kan jeg forestille mig, at han kan efterfølge Mikkel Kessler som dansk verdensmester, siger tyskeren.

Så er niveauet ligesom lagt.

- Jeg arbejder meget hårdt med mit hold for at blive hurtigere, mere præcis og endnu mere eksplosiv, hvilket har fungeret bedre og bedre i de sidste par kampe. Det er en stor ære for mig at bokse ved så stort et stævne i Tyskland.

Læs meget mere om Zaren her:

Oliver smed 32 kilo - nu er han Kesslers øjesten

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby