Sauerland udfordrer Palles guldkalv: Vil give helt unikt tilbud

Sauerland udfordrer Mogens Palle og Sarah Mafoud til en kamp mod Dina Thorslund

Fredag tæskede Sarah Mahfoud Bukiwe "Anaconda" Nonina til Danish Fight Night. Se højdepunkterne her

STRUER (Ekstra Bladet): - Der har været en masse snak om Sarah Mafoud. De har snakket om os, og de har tidligere sagt, at de gerne vil kæmpe mod os? De har endda brugt Dinas navn til at promovere Sarah ved at nævne en potentiel kamp - men når alt kommer til alt, så er Dina bare i en helt anden liga!

- Men, men … Vi vil nu give Mogens Palle et virkelig godt tilbud på en spektakulær kamp mod Dina, selvom jeg nok ikke regner med, at de vil acceptere buddet.

 - Planen er at sende et tilbud på en kamp i morgen, og jeg er ret sikker på, at det bliver den største løncheck, som Sarah nogensinde vil modtage, siger Nisse Sauerland til Ekstra Bladet søndag.

- Men snakker vi et tilbud i millionklassen, som vi ser blandt de mandlige boksere?

- Lad os bare sige, at det er et meget konkurrencedygtigt tilbud, og at det er meget lig de tilbud, vi ser blandt vores mandlige boksere…

- Vi vil formentligt give et tilbud, der er fem til seks gange større end hendes bedste løncheck nogensinde, siger han.

En kamp imødeses med spænding.

- For mig er det tydeligt, at Dina er i en helt anden klasse. Dina er ren verdensklasse, og det viste hun igen her til aften (lørdag, red.), da hun besejrede Alesia Graf. Og Dina kan godt være stolt af sig selv, sagde Nisse Sauerland efter Dinas pointsejr og VM titel-forsvar.

- Dina, du er en ægte lokal-helt i Struer, og vores mål er nu at gøre dig til en national-helt og dernæst en ‘true world hero’, lovede den tyske promotor.

Nisse Sauerland vil give Sarah Mahfoud og Mogens Palle et tilbud, de ikke kan sige nej til. Foto: Jakob Jørgensen
Nisse Sauerland vil give Sarah Mahfoud og Mogens Palle et tilbud, de ikke kan sige nej til. Foto: Jakob Jørgensen
 

En lille, tyk prop
Mogens Palles stjerneskud, ‘Vild med dans’-bokseren Sarah Mahfoud, kunne i fredags med tårer i øjnene iføre sig bæltet som IBF’s interkontinentale mester i fjervægt, efter hun klart havde besejret sydafrikanske Bukiwe Nonina (som tidligere har slået Thorslunds modstander Alesia Graf, red.) ved Danish Fight Night i Nykøbing Falster Hallen.

29-årige Sarah Mahfoud har dermed sikret sig en VM-kamp i IBF-regi, men både Dina og ikke mindst Nisse Sauerland hungrer altså i stedet efter en direkte og drabelig dansker-duel i ringen mellem landets to største kvindeboksere:

- Det er en kamp, som alle vil se! Hvis Mahfoud vil være en stjerne, så skal hun først slå sin rivaliserende landsmand. Det er det logiske step, sagde Nisse Sauerland til Ekstra Bladet fredag.

- Mogens (Palle, red.) har tidligere kaldt Dina for en lille, tyk prop. Der er helt klart en rivaliseringen mellem Mogens og Sauerland, og det er en rivaliseringen mellem Dina og Sarah (Mahfoud, red.). For Danmark ville det være en stor, stor kamp, og det tror jeg, at alle er enige med mig i.

- Jeg ville elske at arrangere den kamp. Jeg har intet imod Sarah, det er ren business … Lad os nu skabe en spektakulær kamp! De er gamle rivaler fra amatør-tiden, og jeg ved, at Dina har slået hende før, så som bokser burde man da ønske at revanchere det nederlag for at være den bedste i gamet. For lige nu er Dina den bedste! Hvis du vil være den bedste i verden, bør du også være den bedste i Danmark, fastslog den tyske promotor.

- Er du irriteret over, at Mogens Palle arrangerer et Danish Fight Night-stævne dagen før et stort Sauerland-arrangement?

- Nej, nej, egentlig ikke. Det er godt for dansk boksning. Jo mere boksning desto bedre! Det har slet ikke haft nogen indvirkning på vores billetsalg. Han er i Nykøbing Falster - hvor han formentlig har solgt 50 billetter - og vi er herovre i Struer. Jeg siger ikke, at vi har udsolgt Madison Square Garden, men i morgen er der totalt udsolgt i Struer Hallen (cirka 1300 tilskuere, red.), sagde Nisse Sauerland inden Nordic Fight Night-stævnet lørdag.

- Sauerland tager til København igen, når tiden er inde - når Dina er en stor nok stjerne. Først skal vi skabe en lokalhelt! Vi kan ikke bare tage til storbyen og forvente et kæmpe billetsalg.

- Rudy (Markussen, red.) og Patrick (Nielsen, red.) kampen havde den bedste optakt nogensinde! Det var ikke vores skyld, at Rudy var en tøs, når alt kommer til alt. Det var pinligt! Og jeg er virkelig ked af måden, det endte på. Men vi har brug for sådan en stor boksekamp igen i Danmark, og jeg tror at Sarah-Dina-kampen lige præcis har, hvad der skal til. De er begge fremragende atleter.

Dina Thorslund vandt sin kamp mod Alesia Graf i Struer lørdag aften: Foto: René Schütze
Dina Thorslund vandt sin kamp mod Alesia Graf i Struer lørdag aften: Foto: René Schütze
 

Se også: Veteran udfordrer bokse-playboy: Få ham tilbage i ringen!

Godnat, Ally. Foto: Lars Poulsen Boksning - 18. jan. 2019 - kl. 23:25 Dansk bokse-sensation er verdensmester efter brutal knockout

Bliv liggende, blev der sagt! Foto: Lars Poulsen Boksning - 19. jan. 2019 - kl. 07:29 Konen kom sin mand til undsætning: Cirkusklovn fik for mange tæsk!

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere