Schmeichel på den røde løber: - Jeg blev oppe midt om natten

Peter Schmeichel fortæller, at han fik et unikt indblik i bokseverdenen, da han fulgte Mikkel Kessler

Peter Schmeichel glædede sig meget til at høre Kessler og Tysons talkshow i Cirkusbygningen tirsdag. Her ses han med bordtennisspilleren Michael Maze. Foto: Jonas Olufson
Peter Schmeichel glædede sig meget til at høre Kessler og Tysons talkshow i Cirkusbygningen tirsdag. Her ses han med bordtennisspilleren Michael Maze. Foto: Jonas Olufson

KØBENHAVN (Ekstra Bladet): Mikkel Kessler og Mike Tyson afholder i disse dage talkshows i Danmark.

Til arrangementet i Cirkusbygningen tirsdag var den danske legendemålmand Peter Schmeichel mødt op.

Her fortalte han, at han kom helt tæt på Kessler i slutningen af 'The Viking Warrior's karriere.

-  Jeg føler mig meget priviligeret, og jeg var meget tæt på Mikkel de sidste år af hans karriere og specielt, da han var med i Super Six,

- Jeg kom til at lære ham at kende, og jeg så, hvor meget man skal lægge i at være bokser, siger Schmeichel til Ekstra Bladet og resten af den fremmødte presse.

Her så Schmeichel, hvor hårdt det er at være bokser.

- Hvis du ikke lægger noget i det, så får du en ordentlig røvfuld.

Mike er en af de største
Han ser meget frem til talkshowarrangementet i København.

- Jeg glæder mig selvfølgelig til at høre Mikkels historie, og Mike er en af de største sportspersonligheder, som vi har haft i min levetid.

- Jeg blev oppe midt om natten for at se Tysons kampe, og det gjorde helt ondt, da han ikke vandt, siger Schmeichel.

Schmeichel er fascineret af boksning og bruger den aktivt i sin egen træning.

- Men jeg skal aldrig bokse mod nogen, understreger Schmeichel.

Peter Schmeichel var tirsdag ikke interesseret i at tale om tragedien i Leicester søndag, hvor klubejer Vichai Srivaddhanaprabha mistede livet i en helikopterulykke.

- Det snakker vi ikke om, siger Schmeichel og giver Ekstra Bladets udsendte et klap på skulderen.

Se også: Kessler sætter ord på stor lykke: - Jeg glæder mig da

Se også: Dybt berørt Schmeichel begræder tabet af klubejer

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere