Schmeichels mor om mulige øretæver: - Kasper ville nok løbe sin vej

Bente Schmeichel, den danske landsholdskeeper Kaspers mor, hepper på Sarah Mahfoud lørdag, understreger hun, og konstaterer da også med et lille, drillende smil, at hendes søn nok hurtigt ville fordufte, hvis der var øretæver i luften

Hør hvad Sarah Mahfoud tænker om sin hidtil vigtigste kamp i karrieren. Video: Tariq Mikkel Khan

Se Danish Fight Night 1. februar med Sarah Mahfouds VM-brag og syv andre profkampe. Køb adgang lige her

Bente Schmeichel, den stolte mor til Kasper Schmeichel, den danske landsholdsmålmand, er imponeret over den ubesejrede danske interim VM-titeludfordrer, den 30-årige fjervægter Sarah Mahfoud, der fredag klarede vægtkravet - 57 kilo lige ud, akkurat som sin modstander - og derefter en sidste gang altså så sin argentinske modstander, IBF’s interim verdensmester Brenda Carabajal, i øjnene under den klassiske staredown inden de for alvor ryger i totterne på hinanden til Mogens Palles VM-boksegalla.

Bente Schmeichel er nemlig en inkarneret bokse-entusiast, fortæller hun til Ekstra Bladet efter Danish Fight Night-indvejningen er ovre og de respektive boksere fra lørdagens to IBF-titelkampe i et baglokale bliver belært om bokseforbundets reglementer fra en aldrende, italiensk IBF-repræsentant.

- Boksning interesserer mig rigtig meget, og det har det faktisk altid gjort, siger Bente Schmeichel, ekskone til det danske fodboldkoryfæ Peter Schmeichel.

- Min far var for mange år siden sponsor i Hvidovre Bokseklub, og dengang tog han mig med - lige fra jeg var helt lille - til boksestævner rundtom i hele landet. Det er med andre ord kommet ind med modermælken, min interesse for dansk boksning, tilføjer en begejstret Bente Schmeichel, der sidenhen er blevet en solid veninde til Mogens Palles promotordatter, Bettina Palle.

Derfor var Bente da også til stede ved Danish Fight Night indvejningen for at støtte op.

Det er ikke for brutal en sport til en rigtig fodboldfamilie?

- Nej, nej … Bare jeg ikke selv skal i ringen, smågriner Bente Schmeichel.

Bente Schmeichel fortæller, at hun - ligesom Bettina Palle - dengang blev hevet med til et utal af boksestævner i de gode gamle dage - og eftersom de to døtres fædre kendte hinanden via boksesporten, endte Bente og Bettina altså dermed også med tiden som gode veninder. Foto: Stine Tidsvilde
Bente Schmeichel fortæller, at hun - ligesom Bettina Palle - dengang blev hevet med til et utal af boksestævner i de gode gamle dage - og eftersom de to døtres fædre kendte hinanden via boksesporten, endte Bente og Bettina altså dermed også med tiden som gode veninder. Foto: Stine Tidsvilde

Sarah er sej!
Sidst, Bente Schmeichel var til et Danish Fight Night-stævne, blev hun for alvor begejstret for netop Sarah Mahfoud:

- Sarah er min favorit, hun er en stærk kvinde, der gør det godt. Det bliver så spændende i morgen (i dag, red.), om hun kan vinde den VM-titel. Det tror jeg sgu, hun kan! Hun er så sej. Sidst, jeg så hende, boksede hun så elegant oppe i ringen.

Hvad med Kasper og resten af familien, har du givet din passion for boksning videre til dem?

- Kasper har vist ikke rigtig tiden til det. Men nej, hvis der var én, der skulle have givet det videre, så var det min far, som ikke længere er her i dag, men begge min børn (Kasper og Cecilie, red.) var ellers tæt knyttet til deres morfar.

- Kasper interesserer sig jo ellers meget for sport, men han ville nok løbe sin vej, hvis der var øretæver i luften til ham selv, lyder det drillende fra Bente Schmeichel med et smil.

- Han er nok bedre til at bruge munden - altså han har nok mere ordene i sin magt i stedet.

Det er vel nok også det klogeste?

- Ja, uden for ringen er det nok, smiler Bente Schmeichel.

Danmarks landsholdsmålmands mor har en stor interesse for boksning. Foto: Lars Poulsen
Danmarks landsholdsmålmands mor har en stor interesse for boksning. Foto: Lars Poulsen
 

Ekstra Bladet sender direkte fra boksestævnet Danish Fight Night lørdag 1. februar fra kl. 19, hvor bl.a. Sarah Mahfoud skal bokse VM-brag. Læs mere her!

I Ekstra Bladet++ kan du også se Brøndby, FCK og AGF i Atlantic Cup.

29-årige Adel Younes, der sekunderes af boksetræner Thomas Povlsen, har på eget initiativ sørget for at komme i topform med en knap to måneder lang træningslejr i London inden sin debutkamp ved Mogens Palles store VM-boksegalla. Foto: Ernst van Norde Boksning - 30. jan. 2020 - kl. 14:17 Tidligere bandeleder: - De så mig som et monster

Se også: Bizar oplevelse: Stormet af otte betjente i trappeopgang

Sådan så det ud, da Sarah i sort sæk smed de sidste kilo forud for indvejningen. Privatfoto Boksning - 31. jan. 2020 - kl. 12:51 Mahfoud i vægt-panik: Sad i skraldesæk i sauna

11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere