Se det live: Årets vildeste ulige boksebrag

Se Floyd Mayweathers comeback-kamp mod Logan Paul søndag 6. juni direkte fra Hard Rock Stadium i Miami

Se det live: Årets vildeste ulige boksebrag

Se Floyd Meayweather mod Logan Paul på Ekstra Bladet (PLUS+)

Søndag sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? SE MED HER (PLUS+)

Fronterne er trukket op, før Floyd Mayweather vender tilbage til bokseringen denne weekend i Miami.

Modstanderen er et brød af en YouTube-stjerne, Logan Paul, som ganske vist har bokset og tabt en enkelt opvisningskamp, men må siges at være et ulige match over boksehistoriens bedste pund-for-pund bokser med en rekordliste på 50-0-0.

En af boksningens største 'mis-matcher' er den døbt, og der er da også tale om en kamp, der er mest for sjow ...

- Floyd kommer til at give dig en fucking røvfuld, lyder den knastørre analyse fra Mike Tyson til Logan Paul på TalkSport.

Floyd Mayweather har altid været utrolig dygtig til at tjene penge, og weekendens boksebrag bliver ingen undtagelse. Hans seneste 'rigtige' kampe blev bokset i 2015 mod Manny Pacquiao og Andre Berto.

Sejr nummer 50 talte i modsætning til weekendens kamp på de officielle rekordlister, men havde også et element af kasse- og showkamp over sig, idet modstanderen var UFC-superstjernen Conor McGregor. 

- Uanset hvad vi siger om ham, og noget af det er sandt, så står han i den træningssal. Han pensionerede sig selv, men han blev ved med at træne. Han kan ikke lade være, siger Tyson.

26-årige Logan Paul afviser dog, at der er tale om en showkamp og har store planer om uddele Mayweather den professionelle karrieres første nederlag.

- Det bliver en krig. Jeg kommer ikke til at gøre det let for ham. Jeg har trænet røven ud af bukserne de seneste otte måneder for at slå den fyr, siger Logan Paul ifølge Mirror.

Hans seneste modstander i bokseringen var imidlertid en anden YouTube-stjerne, men Logan Paul mener, at alderen er ved at have indhentet den 44-årige bokselegende.

- Jeg er 14 kilo tungere, 16-18 centimeter højere, halvt så gammel og sulten. Jeg har intet at tabe. Jeg går i ringen med energi, og han har alt at tabe.

Søndag sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? SE MED HER (PLUS+)

- Til de folk, som siger, at det er umuligt for mig; I lyver, hvis I siger, at der ikke er en chance, hævder Logan Paul.

Amerikaneren indledte sin rejse mod kongestatus på sociale medier på Vine, men emigrerede siden til YouTube, hvor han har 23 millioner følgere. Han har også deltaget i film og på tv.

 

Søndag sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? SE MED HER (PLUS+)