Se kuponen her: Stjerne smider grotesk beløb på kæmpe begivenhed

Billy Joe Saunders har smidt 600.000 kroner på en sejr til Tyson Fury i lørdagens sværvægtsbrag mod Deontay Wilder - netto-gevinst 815.000 kroner

Deontay Wilder tager imod Tyson Fury lørdag nat i Los Angeles. Foto: Victor Decolongon/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
Deontay Wilder tager imod Tyson Fury lørdag nat i Los Angeles. Foto: Victor Decolongon/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix

Kampen mellem Tyson Fury og Deontay Wilder i weekenden er en af årets højdepunkter i bokseverdenen.

Den tilbagevendte, ubesejrede Fury skal i sin tredje kamp efter sin selvvalgte og ganske spektakulære pause for alvor se, om han er kommet op i det gear, der gjorde ham til undisputed sværvægts-mester efter sejren over Wladimir Klitschko for tre år siden.

Det sker mod WBC-mesteren Deontay Wilder, der ligeledes er ubesejret i sine 40 kampe (mod Furys 27). Med andre ord et brag af en kamp, der på grund af Furys genkomst kan være lidt vanskelig at forudsige.

Men ikke for den kontroversielle Billy Joe Saunders.

Den 29-årige brite er selv ubesejret WBO-mester i mellemvægt, og han ser helt klart Fury som favorit.

Faktisk er hans tro på landsmanden så stor, at han netop har lagt en video op på sin Instagram-profil, der viser, at han har spillet 70.000 pund - 592.000 kroner - på sejr til Fury.

Vis dette opslag på Instagram

Let’s go champ

Et opslag delt af Billy Joe Saunders (@saundersbillyjoe) den

På vej hjem fra bookmakeren hører Saunders det massive 90'er hit 'Return of the Mack', mens han hepper på Tyson Fury til lørdagens kamp.

- Come on, Tyson Fury. Nummer et. Nummer et, lyder det på hans Instagram-story.

Og der er en grund til, at Saunders hepper. For selv om han er god for en større formue, så vinder han små 100.000 pund, cirka 815.000 kroner, hvis Fury stikker af med sejren til odds 2,375.

Et beløb, der nok skal få ben at gå på for den bil- og urglade Saunders.

Deontay Wilder og Tyson Fury mødes lørdag i Staples Center i Los Angeles.

Vinderen af kampen står stærkt i forhold til at møde sværvægts-kongen, britiske Anthony Joshua, der længe har forhandlet med Wilder om en kamp, men parterne har ikke kunnet blive enige.

En af grundene er, at begge mener at have retten til hjemmebanen.

Det problem kommer vi ud over, hvis Fury (og Saunders) vinder på lørdag.

Billy Joe Saunders fejrer her sit verdensmesterskab i mellevægt. Foto: RYAN REMIORZ Boksning - 26. sep. 2018 - kl. 06:48 Verdensmester straffet for kæmpe skandale: Politiet går ind i sagen

Bokseren Billy Joe Saunders besejrede i december David Lemieux og sikrede sig WBO-mellemvægtstitlen. Foto: Ryan Remiorz, The Canadian Press Boksning - 18. aug. 2018 - kl. 13:14 Kaotiske scener før boksebrag: Rasende stjerne kaster kylling mod kollega

Se også: Håner modstander med nøgen-joke: Nu vil han møde stjernen

11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere