Se træneren stoppe ham: Knockout-konge fortsætter uhyggelig stime

Gennady Golovkin tog ny kæmpe triumf, da han udboksede Kell Brook i en sådan grad, at englænderens træner måtte hejse det hvide flag

Følg Boksning

Det blev stoppet, før det blev rigtig slemt. I det ene ringhjørne stod Kell Brooks træner, Dominic Ingle, og viftede med et hvidt håndklæde. Han kunne godt se, hvor det bar hen af og ønskede kampen afbrudt, inden det gik galt for hans bokser.

En fornuftig disposition, så det ud til. For kort forinden havde Ingle kunnet se Brook (36, 1, 0 25 KO) blive udbokset af Gennady Golovkin (36, 0, 0 33 KO), der i femte omgang fik tilpas meget ram på sin modstander, at det altså endte med en afgørelse på teknisk knockout.

Derfor blev den imødesete forestilling om VM-bælterne WBC, IBF and IBO i mellemvægt mellem de to giganter ikke en affære, der gik tiden ud – men det lå heller ikke ligefrem i kortene.

De mødte begge op til braget i London som ubesejrede og med en knockoutprocent, der ville gøre de fleste andre grønne af misundelse.

At Golovkin nu er den eneste af de to, der fortsat kan prale af ikke at have et nederlag på sit cv, var dog ventet. Sejren var tilmed Golovkins 23. på stribe, der kom i hus på enten teknisk eller regulær knockout.

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

Kell Brook var gået to klasser op for at udfordre den kasakhiske legende, og det viste sig at være for stort et spring. Resultatet heraf blev – foruden nederlaget – en tur på hospitalet, da englænderen havde pådraget sig et brud på den ene øjenhule allerede i anden omgang.

Det forhindrede ham dog ikke i at kæmpe videre, og han fortalte efterfølgende, at han følte, at han havde haft meget godt hånd om kampen.

- Jeg frustrerede ham. Jeg følte, at jeg var ved at finde mig til rette i kampen, men i omgang 3, 4 og 5 kunne man se, at det blev svært, siger Brook ifølge BBC.

Triumfatoren Golokvin udlagde teksten i en noget mere kontant format, da han analyserede sin sejr, der altså kom i hus, da Brooks træner kapitulerede på vegne af sin bokser.

- Jeg synes, at han er fornuftig. Jeg respekterer hans ringhjørnes beslutning. Helt seriøst… I den sidste omgang kunne han (Brook, red.) hverken trække vejret eller bevæge sig, siger Golokvin.

Se den dramatiske afgørelse på kampen, hvor der bliver viftet med håndklædet, i tv-klippet øverst i artiklen!

Få hele fortællingen om Golovkins tur mod toppen her:
Dræbermaskinens fortid: Hans brødre døde i krig  

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.