Se videoen: Fuldstændig grotesk skade stopper boksekamp

Sam Hydes træner måtte kaste håndklædet i ringen i ottende runde efter en vanvittig øjenskade i kampen mod Richard Riakporhe

SE DEN VOLDSOMME VIDEO ØVERST, HVOR KAMPEN BLIVER STOPPET.

Boksekampen om Inter-Continental Cruiservægt-titlen mellem de to briter Sam Hyde og Richard Riakporhe lørdag aften fik en brat afslutning efter ottende omgang, da Hyde måtte opgive på grund af en grim, grim øjenskade.

I ottende omgang måtte Hydes træner Joe Gallagher smide det famøse håndklæde i ringen - i en kamp, hvor Sam Hyde ellers var godt med på hjemmebanen i Manchester.

Inden kampen mod Riakporhe havde 25-årige Hyde vundet alle sine 13 første professionelle kampe.

- Jeg ramte ham med et slag, og hans ansigt svulmede op, siger Riakporphe blandt andet ifølge talksport.com.

Med sejren har 28-årige Richard Riakporphe nu otte sejre i professionelle kampe ud af otte mulige.

Kampen mellem Hyde og Riakporhe var en opvarmningskamp til boksebraget mellem Oleksandr Usyk og Tony Bellew om fire VM-bælter. Her blev Bellew knockoutet og sluttede samtidigt karrieren efter den voldsomme knockout.

Her slutter karrieren: Bokse-stjerne smadret i grusomt VM-brag

Stort kaos efter aflyst bokse-brag: Mogens Palle raser mod eget topnavn

Bokse-drømmen slået itu: Kessler åbner for vildt karriereskifte