Skadesramt Pacquiao overvejede at aflyse storkampen

En skulderskade generede angiveligt den filippinske stjerne mod Floyd Mayweather, men det giver amerikaneren ikke meget for

Manny Pacquiao i ringhjørnet under storkampen i Las Vegas. (Foto: AP)
Manny Pacquiao i ringhjørnet under storkampen i Las Vegas. (Foto: AP)
Følg Boksning

Manny Pacquiao havde mere end Floyd Mayweather at døje med i de 12 omgange søndag morgen dansk tid i MGM Grand, Las Vegas.

Den filippinske superstjerne blev for flere uger siden ramt af en skulderskade, der generede ham helt frem til kampstart.

Det forklarede Pacquiaos lejr efter kampen mod Mayweather.

Angiveligt er det højre skulder, den har været gal med i tre-fire ugers tid. Han havde fået anti-inflammatoriske sprøjter, der i parentes var godkendt af de amerikanske antidoping-myndigheder. Men da han bad om yderligere en sprøjte umiddelbart inden kampen i omklædningsrummet, var svaret et klart nej fra Nevadas Athletic Commission.

Skaden opstod under træning, hvor der ikke var nogen læge til stede. Men ifølge promotor Bob Arum drejede det sig om en skade magen til den, Kobe Bryant pådrog sig tidligere på sæsonen.

De tørre tal: Så suveræn var 'Money'

- Vi vurderede, at det arbejde, der blev lagt i skulderen under træningen, ville give ham muligheden for at bruge højre hånd, sagde Arum på pressemødet efter kampen.

Brød op i 3. omgang
- Vi var skuffede, da den (skaden, red.) brød ud i 3. omgang, men sådan er det i sport. Han kommer sig, tror det er gået over, og så dukker det op igen, sagde promoteren.

Træner Freddie Roach gik så langt som til at tilføje, at teamet overvejede at trække Pacquiao helt ud af kampen.

- Skulderen havde det ikke godt, og vi overvejede at trække ham ud, men så fik han det bedre, sagde Roach.

Grotesk reportage fra Las Vegas: Så boksebraget på et lokum!

Francisco Aguilar, der er formand for delstatens Athletic Commission, fortalte, at han først hørte om det, da Pacquiao bad om en sprøjte lige inden kampen.

Ingen undskyldning
- Jeg har ikke noget bevis på, at han var skadet. Havde han sagt det fredag, kunne vi have fået fat i MRI-scanningerne, og der er mange andre ting, vi også kunne have gjort, sagde Aguilar, der var manden, der sagde nej til Pacquiaos ønske om en sprøjte.

I det vindende ringhjørne havde Floyd Mayweather dog ikke meget at til overs for undskyldningen.

- Jeg havde også skader inden kampen. Hvis han var kommet ud som vinderen, så ville jeg have haft respekt og sagt, at han var den bedste bokser, siger Mayweather, som hævder, at han var skadet i begge arme og hænder inden kampen.

Mayweather blev kåret som kampens vinder med dommerstemmerne 3-0. Det er 38-årige Mayweathers 48. sejr i lige så mange kampe siden den professionelle debut i 1996.

Mayweather vandt super-kampen på point

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind