Skuffet Micki i EM-nedtur: - Det er latterligt

Det var en medtaget Micki Nielsen, Ekstra Bladet mødte meget sent lørdag aften efter nederlaget i EM-kampen i Belgien

Micki Nielsen i selskab med træner Gutte Løiborg efter kampen lørdag. Foto: Lars Poulsen
Micki Nielsen i selskab med træner Gutte Løiborg efter kampen lørdag. Foto: Lars Poulsen

ROESELARE (Ekstra Bladet): Det endte i et blodigt EM-drama i Eventhal Schiervelde lørdag nat i boksekampen mellem den regerende europamester og den danske hardhitter Micki Nielsen … Det er Ekstra Bladets billeder og den hårdføre danskers slemme skrammer efter kampen et bevismateriale på.

Den 25-årige Albertslund-bokser havde virkelig besvær med at dæmme op for sin modstanders offensive kampstil - og Micki Nielsen endte ganske enkelt med at modtage alt for mange ubehagelige slag til hovedregionen …

Yves Ngabu buldrede nådesløst fremad og kæmpede sig gentagne gange gennem Micki Nielsens parader … Danskeren var desværre alt for stationær og manglede mere bevægelse i bokseringen.

Ekstra Bladet var på plads ringside til kampen: Se også: Micki udbokset i blodigt og benhårdt EM-drama

Men der er ingen tvivl om, at den danske cruiservægter er en hårdfør rad! Han trodsede et belgisk bombardement og et entusiastisk hjemmebane-publikum og holdt stand i samtlige omgange.

Ville virkelig gerne have haft det bælte med hjem
Det var en helhjertet indsats, men Micki Nielsen blev - trods sit mandsmod lørdag nat - overmatchet i Ngabus tredje EM-titelforsvar.

Det var virkelig en hård kamp … Men du er sateme en hårdfør bokser … Hvordan har du det?

- Jeg er sgu lidt øm over det hele, lød det fra Micki Nielsen til Ekstra Bladet umiddelbart efter afgørelsen.

Hans træner var pokkers ærgerlig over optakten: Vi har manglet sparring

- Jeg kommer alt for sent i gang, og sådan er det … Jeg skulle have kørt på noget tidligere. Jeg ville virkelig gerne have haft det EM-bælte med hjem, sagde han.

Micki Nielsen var ikke hundrede procent en knækket mand - for det lader sig simpelthen ikke gøre med så hårdfør og ærekær en bokser. Men han var forståeligt nok ekstremt skuffet i minutterne efter opgøret.

Artiklen fortsætter under billederne

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

EM-bæltet havde været inden for rækkevidde i Belgien, men endte undervejs i kampens hede blot som en bristet illusion …

I omklædningsrummet kunne Albertslund-teamet og træner Gutte Løiborg konstatere at Micki Nielsen formentlig have fået endnu et knoglebrud på den i forvejen skadesplagede venstre-pote.

- Den kan godt være brækket. Men det er også bare latterligt! Det er også en af de ting der gør - når der sker hver gang - at man bliver demotiveret, sagde Micki Nielsen.

Må tænke over det nu
Hvad med næsen … Er den OK?

- Jeg tror sgu også den er brækket … Og så har jeg store flænger på læben, lød det fra den sårede danske kriger.

Ngabu ville bare ind og buldre løs?

- Han kunne til gengæld heller ikke lidt det, når jeg selv kom og buldrede. Måske skulle jeg bare have gjort det fra starten … Men jeg tager imod alt for mange slag. Jeg kan komme med mange undskyldninger, ikke … Men sådan var det bare.

Kunne du ignorere at du var på udebane?

- Nogle gange, hvor jeg blev ramt, kunne jeg sgu godt høre at hele hallen skreg på Ngabu. Men så er det bare op med paraderne og kæmpe videre ...

Du sagde før kampen, at der godt kunne være alt-eller-intet med et nederlag?

- Ja, det skal jeg selvfølgelig tænke over nu … Men det kunne jeg godt forestille mig, at det var, sluttede en slukøret Micki Nielsen.

Se også: Gider ikke mere pis! Micki sender bror ‘bedemands-blik’

Se også: Det er slut: Dansk topnavn bekræfter karrierestop

96 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere