Sky Kessler gemte sig ved afsked med vennen

Store hjemlige boksenavne som Mikkel Kessler, Patrick Nielsen og Micki Nielsen tog afsked med den myrdede ven Jørgen Lund

Både Mikkel Kessler og søster Linse kom til begravelsen, men førstnævnte var ikke meget for kontakt med pressen i dag. (Video: Caroline Clante/Mikkel Cramon)

LUMSÅS (Ekstra Bladet): Der blev ikke sagt mange ord – men der blev krammet meget, da Jørgen Lund blev bisat en råkold fredag formiddag i Lumsås i Odsherred.

Jørgen Lund, der lørdag aften blev skudt i sit sommerhus i Veddinge Bakker, havde sin gang i det danske boksemiljø, og der var derfor flere store boksenavne til stede ved bisættelsen.

Blandt andre den tidligere verdensmester i supermellemvægt Mikkel Kessler, der på vej til kirken viste, at han ikke ønskede kontakt til pressen, da han forsøgte at gemme sig bag den medbragte bårebuket.

Og efter den kirkelige ceremoni, hvor de deltagende fulgte rustvognen de 50 meter ud af kirkegården, forsvandt han meget hurtigt, efter at han havde givet kisten en sidste hilsen.

Selv har han ikke sagt noget som helst i forbindelse med mordet på Jørgen Lund. Men gennem søsteren Linse har det stået klart, at den dræbte var Linses bedste ven, så var han oprindeligt Mikkels ven.

Patrick Nielsen troppede op i kirken med sin lillebror Micki (i midten) og Thorbjørn Ohlsen Jensen. Foto: Mogens Flindt
Patrick Nielsen troppede op i kirken med sin lillebror Micki (i midten) og Thorbjørn Ohlsen Jensen. Foto: Mogens Flindt

Ven var Jørgen Lund også med boksebrødrene Nielsen, Patrick og Micki. De to ankom til kirken sammen med Thorbjørn Ohlsen Jensen, der er søn af rockeren Suzuki-Torben og selv har været med i både Bandidos og Outsiders.

Heller ikke i det selskab var der lyst til efterfølgende at tale. De skridtede hurtigt væk, da pressen nærmede sig.

Patrick Nielsen forklarede dog ved sit comeback i Struer i lørdags, at han havde været tæt på Jørgen Lund, som han mindedes med en tekst på sine shorts.  

- Jeg har haft ét af de største og ét af de sværeste øjeblikke i den seneste uge. Det var stort at blive far, men det har påvirket mig virkelig meget at miste min ven, Jørgen Lund.

- Jeg kunne have aflyst kampen her i Struer, men jeg boksede den for Jørgens skyld. Det var i hans ånd, jeg gik i ringen, forklarede Patrick Nielsen ved den lejlighed.

Fredag virkede bokseren dog til at være afklaret med situationen. Han var fattet og gav sig tid til at hilse på gamle venner og sågar også pjatte med et par stykker, inden han altså hastigt forlod stedet.

Se også: Ærlig Patrick om myrdet ven: Jeg boksede for Jørgen

Se også: Udkørt Patrick vinder i skidt comeback

Se også: Patricks fremtidsplaner: Jeg skal redde unge kriminelle

87 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere