Smask! Årets bokse-brag afgjort på brutal knockout

Foran 90.000 tilskuere på Wembley og millioner af tv-seere blev årets største boksebrag afgjort sent lørdag aften. Anthony Joshua vandt på knockout i syvende omgang

Anthony Joshua vandt på knockout i starten af 7. omgang. Foto: AP
Anthony Joshua vandt på knockout i starten af 7. omgang. Foto: AP

BILLEDER FRA KAMPEN I BUNDEN AF ARTIKLEN

Det er blevet kaldt årets største boksebrag, og sent lørdag aften blev der så fundet en vinder i ringen, da den ubesejrede 112 kilo tunge englænder Anthony Joshua på 28 år satte sine fire VM-bælter i sværvægt på spil mod den 11 år ældre og 11 kilo lettere russiske udfordrer Alexander Povetkin.

Og den ikoniske ringannouncer Michael Buffer kunne på lige så ikoniske Wembley hylde Anthony Joshua som kampens vinder på teknisk knockout i den syvende af de 12 omgange.

Joshua kom til kampen med 21 sejre i 21 kampe, og af disse var de 20 afgjort efter knockout, mens Povetkin med 33 sejre i 34 kampe havde en næsten lige så imponerende statistik.

Alligevel var Joshua regnet som forholdsvis stor favorit inden kampstart, og det var da også englænderen, der angreb fra start, mens Povetkin var noget mere forsigtig. Alligevel fik russeren et venstre hook ind i første omgang, der fik blodet til at løbe fra Joshuas næse.

Anden og tredje omgang gik til russeren, der fik en bedre start, end mange havde ventet. Et uppercut fra Joshua i fjerde omgang fik dog blodet til at flyde omkring Povetkins øje, og det blev lige pludselig en faktor i kampen, at russeren skulle undgå at forværre skaden.

Femte og sjette omgang var mere lige, og i syvende omgang kom så afgørelsen, da Joshua bankede Povetkin i gulvet over i retning af hjørnet, og så blev russerne talt ud. Han prøvede at rejse sig, men faldt næsten ud af ringen, så rystet var han, og så stoppede dommeren kampen.

Dagen derpå kan de to fightere ud over blå mærker diverse steder på kroppen glæde sig over, at millionerne er væltet ind på kontoen.

Det menes, at Anthony Joshua har tjent 166 millioner danske kroner på kampen, mens Alexander Povetkin må nøjes med 50 millioner danske kroner.

Og så kan Joshua altså glæde sig over, at han også er verdensmester hos WBA, IBF, WBO og IBO, når han vågner søndag morgen.

Professionel boksning i KB-hallen. 5.kamp. Jan Devos, Holland. Tom Bogs, Danmark. Foto: Erik Gleie Sport og Spil Husker du Tom Bogs, brødrene Bredahl og Jesper D? Sådan gik det alle de danske europamestre i boksning

Flere billeder fra opgøret: Fotos: AP

 

 

 

Anders Hugger nåede 11 professionelle kampe, inden en øjenskade endte karrieren for tidligt. Nu er bokseren fundet død i en alt for tidlig alder. (Foto: Lars Krabbe) Sport og Spil Boksetragedien: Døde alt for tidligt

Johnny Bredahl var en af de teknisk mest velbegavede boksere i Danmark. Foto: René Schütze. Sport og Spil Verdensmesterens store nedtur: Jeg har mistet alt

41 kommentarer
Vis kommentarer