Annonce:
Annonce:

Smask! Patrick Nielsen sendte EB-reporter på skadestuen

Ekstra Bladets reporter fik trykket flere ribben, da profbokseren slog til på den røde løber

Her bliver Christian Ørtoft ramt af Patrick Nielsen.
Annonce:
Følg Boksning

Det er ikke uden risiko at være kendis-reporter på den røde løber.

I hvert fald, hvis berømtheden, der skal besvare spørgsmålene, er Danmarks største boksenavn og Vestegnens stolthed i den firkantede ring, supermellemvægteren Patrick Nielsen.

Ballade på rød løber: Her hamrer Patrick Nielsen reporter i gulvet

Okay, Ekstra Bladets Christian Ørtoft var måske heller ikke i sit mest diplomatiske hjørne, da han før Youtube-prisuddelingen 'Guldtuben 2016' spurgte bokseren, der ikke har været i ringen siden sin sejr i boksefuseren 'Ondt Blod' mod Rudy Markussen i december sidste år, om den store jakke måske dækkede en begyndende topmave.

Den kække ordveksling endte med, at den provokerende Ørtoft for rullende kameraer lod boksestjernen give prøver på sin kunnen.

Og det skulle Ekstra Bladets journalist måske ikke have gjort.

Annonce:

For det dybe stød, som Patrick Nielsen placerede præcist i mellemgulvet, betød, at hans chanceløse 'modstander 'endte arbejdsdagen med en tur på skadestuen i Herlev.

Christian Ørtoft måtte en tur på skadestuen i Herlev. Foto: Jonas Olufsson.
Christian Ørtoft måtte en tur på skadestuen i Herlev. Foto: Jonas Olufsson.
 

Christian Ørtoft, der ikke har den store erfaring fra bokseringen, er efterfølgende en kende overrasket over, hvor hårdt bokseren slog.

- Ja, det er jeg faktisk, indrømmer journalisten dagen derpå.

- Jeg tænkte, at det kunne være sjovt, men det var jo slet ikke noget, jeg havde planlagt. Han spurgte, om jeg ville mærke det og bad mig løfte armen, fortæller Chrstian Ørtoft og fortsætter:

- Den sad godt, og jeg knækkede helt sammen.

Som aftenen skred frem, kunne Ekstra Bladets udsendte dog godt fornemme, at slaget havde haft en vis effekt.

- Mellem optagelserne har jeg det lidt skidt, og jeg siger til de andre, at jeg måske skal tjekkes. Da det hele så er slut ved 22-tiden, står jeg foran Det Kongelige Teater og kan ikke engang komme ned af trappen. Her møder jeg Patrick igen. Han siger undskyld og vi griner lidt af situationen.

Annonce:

På skadestuen konstaterer lægerne, at der ikke er brækket noget, men vurderer, at Christian Ørtoft formentlig har trykket et ribben eller to.

'Arbejdsskaden' har dog ikke slået den håbefulde reporter ud.

- Det er jo min stil, så jeg lader mig ikke slå ud. Det er jo sådan noget, man aldrig glemmer, og hvis han er frisk på en omgang til, så kan han bare kigge forbi Rådhuspladsen, lyder det selvsikkert - og en anelse uforsigtigt - fra Christian Ørtoft, der tager hele affæren med godt humør.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Christian Ørtoft kommer tæt på de kendte.

Her kan du se ham spørge Lars Løkke Rasmussen om, hvordan man scorer en statsminister i forbindelse med Copenhagen Pride:

Mock vandt igen: På sporet af Patrick Nielsen

Patrick Nielsen-kamp på plads: Møder særpræget modstander

Ny Palle/Sauerland-konflikt: De er kun ude på at genere os

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: