Sportens superstjerne: Min barndom var fyldt med stoffer og kriminalitet

Bokselegenden Mike Tyson fortalte ved 'History of Legends', at han havde en meget hård barndom

Mike Tyson kom under talkshowet 'History of Legends' ind på sin svære opvækst. Foto: Jonas Olufson
Mike Tyson kom under talkshowet 'History of Legends' ind på sin svære opvækst. Foto: Jonas Olufson

KØBENHAVN (Ekstra Bladet): Den 52-årige amerikanske bokser Mike Tyson fik ikke en nem start på livet.

Det fortalte han i Cirkusbygningen ved talkshowet 'History of Legends', hvor Ulla Essendrop interviewede både Mike Tyson og Mikkel Kessler.

- Jeg havde en svær barndom med stoffer og kriminalitet, og jeg røg ind og ud af fængslet.

- Jeg havde været en del i detention, da jeg var 12 år. Jeg kan faktisk ikke huske hvor mange gange, sagde Tyson under showet.

Interviewet handlede ligeledes om Tysons boksekarriere, men også om en tid hvor han var afhængig af stoffer.

- Jeg havde det fantastisk, da jeg var afhængig af stoffer. Det var bare en periode af mit liv, og så blev jeg afhængig. Jeg ville dog ikke opfordre folk til at tage stoffer, siger Tyson.

Tilbød Froch penge for bælte
Da Mikkel Kessler blev interviewet, handlede det en del om boksekarrieren på godt og ondt.

Her nævnte Kessler flere gange, at han er glad for at have stoppet karrieren, selvom han havde mange fantastiske kampe i løbet af karrieren. Blandt andet kampen mod Carl Froch i 2013. Kampen tabte Kessler, men sikrede sig en stor pengepræmie.

Han afslørede under showet, at han faktisk tilbød Froch sine penge for hans bælte, men det afviste den vindende brite.

- Forfærdelig far
Under showet blev de to boksere også spurgt til, hvordan man tackler at have en boksekarriere og samtidigt være familiefar. Den balance fandt Tyson dog aldrig.

- Jeg var en forfærdelig far, sagde han.

Tysons liv er efter boksekarrieren blevet mere bekymringsfrit, og han nævnte under showet, at han var 'paranoid, da han boksede', og at han fortrød at have bidt Evander Holyfield under deres kamp i 1997.

- Han startede med at bumpe mod mit hoved. Han var højere end mig, og jeg kunne ikke komme over ham.

- Jeg blev frustreret og vred og måtte tage sagerne i egen hånd. Det var usædvanligt, men nødvendigt, sagde en kæk og grinende Mike Tyson.

'History of Legends' med Mikkel Kessler og Mike Tyson fortsætter onsdag med et show i Herning.

Se også: Tyson i Danmark: - Behøver ikke længere at have lyst til at slå nogen ihjel

Se også: Kessler sætter ord på stor lykke: - Jeg glæder mig da

Se også: Schmeichel på den røde løber: - Jeg blev oppe midt om natten

Se også: Cannabis-aktivist delte en joint med Mike Tyson

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere