Stærkt tv: Mayweather takker far før karrierens sidste omgang

Floyd Mayweather Junior valgte pausen før 12. omgang mod Andre Berto, karrierens sidste omgang, til at takke sin far for alt

38-årige Floyd Mayweather Jr's timing i ringen har været uovertruffen, men også rent dramaturgisk har han en vis evne til at vælge det rette øjeblik.

Som eksempelvis det øjeblik, den ubesejrede amerikaner valgte til at takke sin far og træner for alt, hvad denne har lært ham. Og dermed begrave en strid med faderen, der har varet, stort set siden den stenrige amerikaner fik tæsk som dreng.

Floyd gjorde det før 12. omgang mod Andre Berto, karrierens sidste omgang, den 387. omgang i en professionel boksering.

'Hold din kæft!' råbte Mayweather på et tidspunkt til Andre Berto, efter at de to boksere havde småskændtes i flere omgange - det var kampens underholdningsmæssige højdepunkt. (Foto: AP) Boksning - 13. sep. 2015 - kl. 07:16 Mayweather urørlig i sin farvel-fest
Kampen var vundet, selvom der manglede tre minutter, hvilket 62-årige Floyd Senior i sin egenskab af træner forklarede sin søn i hjørnet. Junior havde udbokset Berto og karrieren var på sin vis allerede slut.

- Sidste omgang, sidste omgang, sagde sønnike, da han kom ud fra 11. omgang af kampen mod Berto - underforstået: sidste omgang i min karriere.

- Du har gjort det hele godt. Alt er allerede slut, sagde den gamle.

- Jeg har kigget tilbage på min karriere. Alt hvad du lærte mig fra dag et, vil jeg altid huske, sagde sønnen mellem to slurke gatorade.

- Det hele virker. Det virker. Det er godt, sagde den 62-årige træner, før det mundede ud i kærlighedserklæringer og et enkelt 'be careful' fra Senior inden de sidste tre minutter.

Episoden er blevet fanget af Showtimes kameraer og blevet brugt i deres 'All Access'-dokumentar om Mayweathers sidste kamp. Se klippet her:

Mayweather Senior har trænet sønnen i lange stræk af karrieren, især i juniors amatørdage. Fra 1992 til 1998 sad Senior dog i fængsel for narkosmugling, mens sønnen fik sin prof-debut i 1996.

Efter løsladelsen fra fængslet trænede Mayweather Senior igen sin søn fra 1998 til 2000, inden de brød med hinanden og ikke arbejdede sammen i 13 år. De talte stort set ikke sammen, og når de gjorde, var det ofte med harske ord i pressen.

I den periode trænede Mayweather Senior blandt andre Laili Ali, Chad Dawson og ikke mindst Oscar de la Hoya, og planen var egentlig, at Mayweather Senior skulle have været i ringhjørnet til Oscar de la Hoyas kamp mod netop Mayweather Junior i 2007 - indtil den gamle valgte at trække sig.

Roger Mayweather, farbroderen, har taget sig af Floyd Maywethers Jr's træning i de perioder, hvor far og søn ikke har været på bølgelængde. Mayweather Senior vendte tilbage i sin søns ringhjørne efter 13 års fravær, da modstanderen hed Robert Guerrero i 2013.

Floyd Mayweather Senior var selv en ganske habil bokser, selvom han tabte sin karrieres største kamp til Sugar Ray Leonard på knockout og aldrig boksede om en VM-titel.

Mod slutningen af sønnens boksekarriere har Floyd Mayweather Senior flere gange advaret sønnen om at fortsætte for længe med den snusfornuftige begrundelse: Alle taber til sidst.
Floyd Mayweather Jr. har absolut ikke haft et almindeligt liv. (Foto: AP) Sport og Spil Mayweather: Far solgte mor crack og blev skudt, mens han holdt mig i sine arme

2 kommentarer
Vis kommentarer