Patrick Nielsens kamp mod Rudy Markussen er ikke det eneste interessante opgør på boksescenen lørdag aften.
I O2 Arena i London ibrager således kometen i sværvægtsboksning, engelske Anthony Joshua, sammen med landsmanden Dillian Whyte om både Commonwealth-titlen og den ledige britiske titel i sværvægt.
Vildere end Tyson? Sværvægtsbrag afgjort på 97 sekunder
25-årige Joshua (14-0, 14 KO) , der vandt OL-guld i 2012, har knockoutet alle sine hidtdige 14 modstandere i en professionel boksering, men med den ligeledes ubesejrede Dillian Whyte (16-0, 13 KO) har han den forhistorie, at han tabte til Whyte i amatørdagene.
Spændingen ved opgøret mellem Joshua og Whyte rækker ud over de titler, der bokses om, og den forhistorie, der hører til kampen. Med Tyson Furys erobring af Vladimir Kltischkos VM-bælter er der pludselig åbnet op for en række spændende opgør i sværvægtsdivisionen.
IBF har for få dage siden taget IBF-titlen fra Fury, da han har afvist forbundets obligatoriske modstander for at bokse rematch mod Klitschko.
Fury frataget VM-titel efter sejr over Klitschko
Så vinderen af kampen mellem Joshua og Whyte kan hurtigt komme i spil til IBF-titlen, ligesom WBC-mesteren Deontay Wilder (35-0, 34 KO) også lurer i kulissen.
Wilder har lige netop fået sit næste titelforsvar på plads, idet han 16. januar bokser polske Artur Szpilka (20-1, 15 KO).
Se otte af Anthony Joshuas knockouts her: