Mogens Palle kalder ham for en rå diamant, og Brian Nielsen håber, at han bliver en ny Super-Brian. Bare i en lidt mindre fed udgave ...
Dansk boksnings nye promotorduo har store forhåbninger til den 25-årige sværvægter Pierre Madsen, der fredag aften debuterer som professionel ved Danish Fight Night i Herlev Hallen.
Den 190 centimeter høje bokser er særdeles hårdtslående, og som ungdomsbokser måtte han ikke bokse kampe, fordi han slog alt for hårdt.
- Pierre er rigtig spændende. Han har haft en amerikansk sparringspartner, som han slog på røven tre gange i én omgang.
- Han er en rå diamant, og det er så min opgave at matche ham som med alle andre. Han starter jo på scratch, siger promotor Mogens Palle til Ekstra Bladet.
Sauerland 'låner' dansk stortalent
Første opgave for Pierre Madsen bliver amerikaneren Randy Billiot, der blot har én kamp under bæltet. Og der blev han slået ud.
- Ja, så kender han jo vejen, siger Pierre Madsen med et smil og mere end antyder, at han ikke har tænkt sig at have en fuld arbejdsdag i Herlev Hallen.
- Der er mange kamp, hvor jeg har lagt folk ned. Jeg kan godt lide at slå folk ned, så er man ikke i tvivl om sejren, siger Pierre Madsen, der har Mike Tyson som sit forbillede:
- Jeg kan godt lide at knockoute folk, og det gjorde han jo også i stor stil.
Patrick Nielsen: Jeg har altid bodyguards med
Det var den tidligere professionelle sværvægter Mark Hulstrøm, der opfordrede Brian Nielsen og Mogens Palle til at skrive kontrakt med Pierre Madsen, der som amatør boksede som supersværvægter.
Han har med egne ord planer om at blive et navn, men er lidt forsigtig med at tale højt om sine drømme og ambitioner inden for boksningen.
- Jeg vil ikke tale for meget om det. Alle kan jo stå jo og sige, hvor dygtige de er. Det er i ringen, at det tæller. Der kan folk se, om man er noget værd.
- Så jeg vil hellere vise det end stå og snakke om det her, siger Pierre Madsen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.