Superstjerne får 133 millioner for at droppe det

Anthony Joshua kan fylde pengepungen yderligere op, hvis han vælger at træde til side og droppe et ellers planlagt boksebrag

Der er pund-tegn i øjnene - ligegyldigt om kampen afvikles eller droppes. Foto: Frank Franklin II/Ritzau Scanpix
Der er pund-tegn i øjnene - ligegyldigt om kampen afvikles eller droppes. Foto: Frank Franklin II/Ritzau Scanpix
Følg Boksning

Det er kun noget, som mange mennesker kan drømme om og må egentlig være ret så rart.

Anthony Joshua kan se frem til at få kastet massevis af pengesedler efter sig, så han nærmest kan bade i dem, som var han Joakim von And.

Men skal den 32-årige bokser så anstrenge sig for at få pengene?

Nej, han kan såmænd smide sig i sofaen og smække benene op. Det eneste krav er, at briten træder til side og dropper sin kamp mod Oleksandr Usyk, så Usyk i stedet kan møde Tyson Fury.

Det forventes dog, at Joshua så møder vinderen af den kamp. Det skriver The Telegraph.

Hele 15 millioner pund - svarende til 133 millioner kroner - vil Joshua modtage, hvis han vel og mærke accepterer forespørgslen.

Intet er nemlig bekræftet endnu, og ifølge BBC er forhandlingerne endda brudt sammen. Begge lejre giver angiveligt hinanden skylden.

Første opgør endte med sejr til Usyk. Nu kan det også blive det eneste opgør mellem de to stjerner. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Første opgør endte med sejr til Usyk. Nu kan det også blive det eneste opgør mellem de to stjerner. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
 

Joshua var i september seneste år i ringen mod ukrainske Usyk, hvor det blev til et nederlag på Tottenham Hotspur Stadium, hvilket betød, at han mistede alle sine VM-bælter.

I oktober udløste han så en klausul, der betød revanche mod 34-årige Usyk, men det opgør kan nu blive aflyst. Det kræver dog, at forhandlingerne genoptages, og parterne finder hinanden.

Hvis det lykkes, er vejen banet for et møde mellem verdensmestrene Usyk og Fury.

Se højdepunkterne fra Furys sejr over Deontay Wilder i oktober, hvor Fury dermed forsvarede sin titel, her.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind