Trækker grænsen ved letpåklædte billeder

Sarah Mahfoud bliver langt fra rig af at bokse, men senest har hendes ansigt været med i en stor kampagne

Sarah Mahfoud tjener ikke de store penge på boksningen, men heldigvis har hun en opsparing. Foto: Jonas Olufson
Sarah Mahfoud tjener ikke de store penge på boksningen, men heldigvis har hun en opsparing. Foto: Jonas Olufson

Hvis man tror, at der ruller millioner af kroner ind på kontoen, fordi man som bokseren Sarah Mahfoud topper verdensranglisterne, så tager man fejl.

- Jeg tror, at du som journalist tjener mere på en måned, end jeg tjener på en kamp, siger Mahfoud til Ekstra Bladet.

Og da det kun er Mahfouds anden kamp i 2019, så har det ikke været så indbringende et år. Faktisk er hendes boksekarriere ikke økonomisk til at leve af.

- Ikke lige pt, men nu håber jeg, at VM-kampen åbner for nogle døre, så der kommer nogle lidt større beløb.

Du kan møde Sarah Mahfouds kæreste LIGE HER

Sarah Mahfoud er verdens nummer et, men kan i øjeblikket ikke leve af at være bokser, men heldigvis har hun en opsparing. Foto: Jonas Olufson
Sarah Mahfoud er verdens nummer et, men kan i øjeblikket ikke leve af at være bokser, men heldigvis har hun en opsparing. Foto: Jonas Olufson

Se også: Kendt over hele verden: - Øjet det mindst ubehagelige

For et par år siden droppede hun tilmed jobbet som Social- og Sundhedsassistent for bedre at kunne koncentrere sig om boksningen og sygepleje-studiet, hvor hun nu går på tredje semester.

- Jeg har opsparing, jeg kan køre lidt på. Men det er ikke pengene, jeg gør det her for, for så skulle jeg være blevet tennisspiller.

Senest har hun dog tjent lidt på en ansigtsreklame for L'Oreal.

- De har fundet kvinder i Norden, der klarer sig godt i mandsdominerede verdener, og der er jeg med som bokser. Der er også en racerkører og en ingeniør, siger Mahfoud.

- Budskabet bag kampagnen er, at der ikke er grænser. Du kan blive, hvad du vil uanset hvad. Og så siger man jo ikke nej til L'Oreal Paris. Alle har set de største modeller sige 'because im worth it', så det var lige mig.

Sådan så det ud, da Mahfoud var i Paris for at få taget fotos:

Og her er en del af L'Oreal-reklamen:

HUSK du kan se Danish Fight Night lørdag aften i Hillerød med Ekstra Bladet

Mere letpåklædte billeder a'la Caroline Wozniacki kommer man dog ikke til at se hende lave i jagten på bedre sponsoraftaler.

- Det kommer ikke til at ske. L'Oreal er et pænt, anerkendt mærke. Jeg har sports-bh og shorts på i ringen. Thats it.

Tidligere har hun fået taget omklædningsrumsbilleder sammen med svømmeren Jeanette Ottesen, hvor de havde badetøj på. Dengang gik pengene til foreningen FAR.

Se også: Kvindelige danske stjerner smider tøjet: Vi var aldrig i tvivl

- Det var omklædningsrum med boksehandsker og svømmetøj i baggrunden. Det var ikke for vovet eller gik over min grænse. Det var badetøj, man kunne have på på stranden.

- Men det var også her, grænsen gik. Jeg kan ikke se grunden til andet. Jeg er jo professionel bokser, siger Mahfoud.

Mahfoud og Ottesen til fordel for Foreningen FAR

Sarah Mahfoud er verdens nummer et, men hænger selv plakater op før sin egen kamp. Foto: Privat Boksning - 11. okt. 2019 - kl. 12:08 Hænger selv plakater op: - Grænseoverskridende!

Se også: Mogens Palles mareridt: Har tabt millioner på kærligheden

Se også: Ny boksestjerne: - Jeg holdt nytår med Mulle

 

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere