Truer dansk bokser efter skalle-drama: Er han en forskrækket kvinde?

Isaac Lowe insisterer på, han fortjener en ny chance for at vinde Dennis Ceylans EM-bælte

Følg Boksning

Der var ikke et sekunds tvivl hos Isaac Lowe, da han efter den afbrudte EM-kamp mod Dennis Ceylan blev spurgt til, om han forventede en omkamp mellem de to bokserivaler, da dramaet i Aarhus endte uforløst med en dyb flænge i danskerens pande på grund af en utilsigtet britisk skalle.

- JA! Jeg fortjener en omkamp. Ellers kan han ikke kalde sig rigtig europamester. Hvis ikke han accepterer en ny kamp om bæltet, er han ikke andet end en forskrækket kvinde. Han tog den nemme udvej i aften (lørdag, red.), sagde Isaac Lowe med samme rå og drillende attitude, som briten har spillet på i optakten til EM-kampen.

Herefter skruede den 23-årige brite dog ned for 'charmen' og gav et mindre flabet svar - dog med samme betydning:

- Jeg er voldsomt ked af den måde, kampen sluttede på, og jeg er skuffet over, at publikum og Ceylans folk råbte og skreg ad mig. Jeg gjorde det slet ikke med vilje, og jeg var på vej ind i kampen, efter han slagtede mig i de to første omgange, sagde Isaac Lowe og fortsatte:

Dennis Ceylan kunne ikke fortsætte EM-forsvaret med den dybe flænge. Foto: Claus Bonnerup
Dennis Ceylan kunne ikke fortsætte EM-forsvaret med den dybe flænge. Foto: Claus Bonnerup
 

- Jeg vandt de to sidste runder, og derfor føler jeg også, jeg fortjener en ny kamp. Ceylan kunne med hånden på hjertet ikke fortsætte kampen med den flænge, men jeg er trist over, jeg ikke kan rejse fra Danmark med EM-bæltet, og jeg fortjener at få chancen for at komme tilbage og hente det, lød det fra Isaac Lowe, der har opskriften klar, hvis ikke han står først i køen, når Dennis Ceylan skal forsvare sin EM-titel på ny:

- Hvis ikke han tør møde mig næste gang, må jeg vinde og vinde og vinde, indtil han ikke kan undgå mig længere. Jeg har respekt for ham som bokser, og han boksede to gode omgange, men jeg var på vej til at få overtaget. Lad os få kampen afgjort på en ordentlig måde snarest.

Dansk EM-helt sat ud af spillet: 'Det er pisse uheldigt'

Drama i Aarhus: Blodig skalle afbrød Ceylans titelforsvar

Dynamit-Dina europamester efter dramatisk knouckout

Pjatrøv legede sig til knockout-sejr

Kørestolsbokseren i tårer over sin debut

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.