Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Tv: Groves rejser sig med let KO-sejr

Efter store KO-nederlag mod Carl Froch var et af de største engelske boksetalenter, George Groves, lørdag tilbage som sejrherre

George Groves var lørdag tilbage som vinder. (Foto: PA)
George Groves var lørdag tilbage som vinder. (Foto: PA)

Se tv fra kampen i toppen af artiklen.

Efter tre tabte VM-kampe inden for et par år var engelske George Groves lørdag hjemme i Cobber Box Arena i London tilbage med en solid sejr på TKO.

Modstanderen Andrea Di Luisas ringhjørne smed håndklædet i 5. omgang efter tre gulvture til italieneren.

Det andet knockdown, i 4. omgang, var et sugende kropsstød, som nær havde stoppet Di Luisa (nu 18-4, 14 KO) med det samme. Han fortsatte dog efter sin tælling, men efter endnu en gulvtur i 5. omgang kom håndklædet flyvende.

27-årige George Groves er et af de største talenter i supermellemvægt, men i store kampe mod Carl Froch og svenske Badou Jack har han begået fejl, som er blevet kostbare.

Se også: Froch om boksekarrieren: Til sidst kunne jeg ikke stå ud af sengen

Nu er Groves (22-3, 17 KO) dog tilbage på sporet og glæder sig til de kommende kampe. Han satte ikke navn på ønskemodstandere, men var tilfreds med sin præstation.

- Jeg vil bare have den næste store kamp, en topkamp, jeg bokser mod hvem som helst, sagde Groves, der havde promotor Nisse Sauerland ved sin side i ringen efter opgøret.

- Der er masser af muligheder, George er et topnavn i supermellemvægt. Vi regner med at finde en VM-kamp inden årets udgang, sagde Sauerland.

Der var på et tidspunkt tale om en kamp mellem George Groves og danske Patrick Nielsen.

Begge er blevet stillet en VM-kamp i udsigt inden årets udgang.

En potentielt meget lukrativ kamp for George Groves er lokalbraget mod James DeGale, IBF-mester i supermellemvægt. DeGale snuppede i sin tid en OL-billet for næsen af Groves, men Groves vandt på point, da de to i 2011 mødtes som professionelle.

Mikkel Kessler kan i 2018 vælges ind i International Boxing Hall of Fame, der ligger i staten New York. Hans navn kommer efter al sandsynlighed på stemmesedlen. Spørgsmålet er, om han får stemmer nok til at komme ind. (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Fem eksperter diskuterer: Skal Kessler i Hall of Fame?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen