TV: Se Micki prygle bulgarer

Patrick Nielsens lillebror, Micki, knuste i Brøndby-stævnets næstsidste kamp rutineret bulgarer

Micki Nielsen (t.v.) har nu 20 sejre i lige så mange kampe, og en fin KO-rate. Større opgaver venter med sikkerhed i 2016. (Foto: Jakob Jørgensen)
Micki Nielsen (t.v.) har nu 20 sejre i lige så mange kampe, og en fin KO-rate. Større opgaver venter med sikkerhed i 2016. (Foto: Jakob Jørgensen)

BRØNDBY HALLEN (Ekstra Bladet): Micki Nielsen kunne lørdag mærke, at han var på hjemmebane i Brøndy Hallen - ikke langt fra Albertslund - både da han gik i ringen, og da han i 3. omgang nedlagde sin modstander, Konstantin Semerdjiev  (nu 33-17-2, 20 KO).

’Micki, Micki, Micki! Lød det taktfaste brøl, da den 22-årige cruiservægter gik i ringen, og undervejs mod en knusende sejr kom det faste tilråb: ’Slå ham ihjel, Micki, slå ham ihjel!’ – så var tonen ligesom lagt til det, der enter når Micki Nielsens bror, Patrick Nielsen går i ringen mod Rudy Markussen mellem klokken 23 og 24.

Aarhus-bokseren Dennis Ceylan  sendte colombianeren Estrada i gulvet (Foto: Jakob Jørgensen) Boksning TV: Ceylan-knockout sendte brøl gennem Brøndby

Den unge cruiservægter havde ikke de store problemer med bulgareren, som formentlig vil være en af de sidste af de relativt lette modstandere.

Allerede i 2016 venter langt større opgaver på den unge bokser, som allerede nu ligger nummer 5 på IBF’s verdensrangliste og nummer 17 på boxrec.com’s matematiske verdensrangliste.

 

Micki Nielsen (20-0, 14 KO) gik fremad som altid, huggede løs med jabs, uppercuts og store hooks. Det var da også et stort højre hook, der sendte Semerdjiev ned og ud – han blev straks stoppet af kamplederen efter det slag, der ramte ham i tindingen.

Fuld fart fremad, indtil det sluttede i 3. omgang. (Foto: Jakob Jørgensen)
Fuld fart fremad, indtil det sluttede i 3. omgang. (Foto: Jakob Jørgensen)

Derefter bragede bifaldet ned over cruiservægteren, der selv syntes, han havde grebet opgaven rimelig forsigtigt an.

- Jeg havde ikke regnet med så meget fra ham. Men det er også farligt at vurdere folk på udseendet, lige pludselig kan han mere, end han ser ud til, og så ligger man der, forklarede Nielsen.

- Han var stærk, og han satsede på det ene hårde slag, så det måtte jeg passe lidt på. Jeg kunne mærke, at han kunne slog. Jeg fik nogle stykker selv, ikke nogle, der gjorde mig noget, man jeg kunne godt mærke det! Men det er også meget fedt engang i mellem.

Landry Kore stoppede sin modstander i 1. omgang - det udløste en vis glæde. (Foto: Jakob Jørgensen) Boksning Stor KO-sejr til Østerbro-bokser

Den næste modstander må bliverpå et højere niveau?

- Ja, det gør det. Jeg rykker hele tiden op på ranglisterne, så det bliver på et højere niveau næste gang, det er sikkert. Jeg skal snart bokse igen, måske i februar, så det er lige tilbage i træning, sagde Micki Nielsen, der fik sig en forsmag på, hvordan 5500 mennesker kan larme til en boksekamp, lige før det går løs med storebror Patrick Nielsen mod Rudy Markussen.

- Ja, det var vildt fedt. Man mærker det!

Meget varieret boksning og højt teknisk niveau - Abdul Khattab er tilbage på sit niveau og kigger fremad efter lørdagens sejr. (Foto: Jakob Jørgensen) Boksning 'Kesslers lærling' gav et show - drømmer om VM-titel

Se Micki Nielsens knockout:

40 kommentarer
Vis kommentarer