Tyson skæv af tudse: - Jeg slog mig selv ihjel

Et skæbnesvangert møde med en tudse ændrede Mike Tysons liv, fortæller den tidligere boksemester i et interview

Mike Tyson (i midten) var sidste år i Danmark for at fortælle røverhistorier fra sin karriere. Foto: Jonas Olufson
Mike Tyson (i midten) var sidste år i Danmark for at fortælle røverhistorier fra sin karriere. Foto: Jonas Olufson

Den tidligere amerikanske verdensmester Mike Tyson har levet et hårdt liv med flere nedture på trods af sin store succes i bokseringen.

Men på sine gamle dage er alt nu ændret for den 52-årige Tyson, efter han prøvede et heftigt psykedelisk stof.

Tyson er selverklæret cannabis-fan og er i gang med at bygge et resort til formålet i Californien, hvor stoffet er lovligt, men det var ikke cannabis, der ændrede hans liv, fortæller han i et interview, man kan se dele af hos ESPN.

Det var stoffet DMT, der findes i visse planter og dyr, som satte skub i Tysons liv. I denne omgang kom det fra giften i en tudse, der kun kan findes i Sonora-ørkenen i det nordlige Mexico, og da Tyson fyrede op for herlighederne, gik det eftersigende helt amok.

- Da jeg røg det, sagde alt bare 'BANG!'. Da jeg kom ned igen, fungerede min hjerne stadig, og jeg var i stand til at tale, men jeg kunne kun sige: 'jeg fuckede op'.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Mike Tyson blev i 1992 kendt skyldig i voldtægt og fik seks års fængsel. Han nåede at afsone tre år, inden han gjorde comeback i bokseringen. Foto: Ritzau Scanpix
Mike Tyson blev i 1992 kendt skyldig i voldtægt og fik seks års fængsel. Han nåede at afsone tre år, inden han gjorde comeback i bokseringen. Foto: Ritzau Scanpix
 

- Jeg slog mig selv ihjel, fordi jeg dræbte mit ego, og mit liv ændrede sig fuldstændig. Det lyder som en film, men det var ægte, og nu, når jeg vågner op, smiler jeg og griner og tænker på, hvad fanden der egentlig skete, lyder det fra Tyson ifølge The Sun.

Den tidligere bokser bruger da endda udtryk som guddommelig indgriben.

- Men jeg vil ikke sige, det var gud, men det var mit egos død. Jeg følte mig så nøgen og bange, fordi det eneste, jeg nogensinde har haft, er mit ego. Og det gjorde mig til en meget speciel og kendt person, siger han.

Flugten fra monsteret
I interviewet taler han også - som så mange gange før - om sit utroligt tætte forhold til sin nu afdøde træner Cus D'Amato, der spåede Tyson en stor karriere.

Men i jagten på at blive verdens bedste bokser skabte de to i fællesskab et monster, mener Tyson. Et monster, han ikke vil være længere.

- Jeg vil ikke være det monster, når jeg dør. Jeg vil ikke huskes som den fyr. Han er meget giftig og farlig for min familie og kone. Han er ligeglad med dem, men de er alt, jeg holder af.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Mike Tyson blev verdensmester i sværvægt som blot 18-årig, efter han slog Trevor Berbick i 1986. Året inden døde træner Cus D'Amato, men han havde allerede spået, at Tyson ville blive den yngste verdensmester nogensinde. Foto: Ritzau Scanpix
Mike Tyson blev verdensmester i sværvægt som blot 18-årig, efter han slog Trevor Berbick i 1986. Året inden døde træner Cus D'Amato, men han havde allerede spået, at Tyson ville blive den yngste verdensmester nogensinde. Foto: Ritzau Scanpix
 

- Men jeg ved, hvad det krævede at skabe den fyr, og de oplevelser, vi gik igennem for at skabe ham, så jeg ved, han ikke forsvinder over natten.

- Jeg fortryder egentlig ikke så meget. Volden, stofferne, mine hensynsløse seksuelle eskapader, gadekampene og bilulykkerne... Den tid er ovre, og jeg er her stadig, så nu skaber jeg et bedre liv for min familie. Jeg er taknemmelig for at eksistere og have et andet liv, siger Tyson.

Mike Tyson nåede at bokse 58 kampe i sin karriere, han vandt 50 - 44 på knockout - han tabte fem, mens to af dem blev uden vinder.

MMA - 1. maj. 2019 - kl. 06:03 Sjældne billeder offentliggjort af Patrick Nielsen

Se også: Legendens søn skriver kontrakt - i en helt anden sportsgren

Canelo og Jacobs mødes i et stort mellemvægtsbrag natten til søndag. Foto: Ritzau Scanpix Boksning - 4. maj. 2019 - kl. 18:05 Amok før kæmpe-brag: - Den 'motherfucker' får tæsk!

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere