Annonce:
Annonce:

Ukrainsk bokser dræbt i krigen

En 22-årig ukrainsk bokser er død i kampen mod Rusland, mens han kæmpede ved fronten i Luhansk-regionen

Maksym Galinichev var en talentfuld bokser, men er nu død ved frontlinjen i Ukraines Luhansk-region. Foto: PRIVATFOTO
Maksym Galinichev var en talentfuld bokser, men er nu død ved frontlinjen i Ukraines Luhansk-region. Foto: PRIVATFOTO
Annonce:
Følg Boksning

Maksym Galinichev var et stort talent.

Som bokser nåede han i en ung alder meget. Ved ungdoms-EM i 2017 og 2018 vandt han to guldmedaljer, mens han i 2018 tog sølv ved ungdoms-OL.

Hans karriere blev dog alt for kort, for nu er han død, dræbt af russiske styrker i Ukraines Luhansk-region.

Det skriver flere udenlandske medier, og det bekræftes af Anton Gerashchenko, en rådgiver for Ukraines indenrigsminister.

'22-årige Maksym Galinichev, mester ved ungdoms-EM i boksning, er død, mens han forsvarede Ukraine i Luhansk-regionen.'

'Maksym lod sig frivilligt hverve og kom tilbage til frontlinjerne to gange, efter han var blevet såret. Til evigt minde for en helt,' skriver Gerashchenko.

22-årige Galinichev var en del af en luftbåren ukrainsk brigade. Efter meldingen om hans død hyldes han på sociale medier.

Annonce:

Landsmanden og skeleton-køreren Vladyslav Heraskevych mindes den unge bokser på Twitter og fremhæver, at han meldte fra til EM i boksning i 2022 for i stedet at forsvare Ukraine.

Galinichev er én af flere boksere, som har ladet sig hverve af de ukrainske styrker. Også den tidligere verdensmester Wladimir Klitschko meldte sig, da krigen brød ud.

Det samme har den nuværende verdensmester i sværvægt i WBA, IBF og WBO, Oleksandr Usyk, gjort.

Luhansk-regionen, hvor Galinichev døde, har været centrum for voldsomme kampe mellem ukrainske og russiske styrker. Foto: Violeta Santos Moura/Reuters/Ritzau Scanpix
Luhansk-regionen, hvor Galinichev døde, har været centrum for voldsomme kampe mellem ukrainske og russiske styrker. Foto: Violeta Santos Moura/Reuters/Ritzau Scanpix

Foto: Alexander Ermochenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Alexander Ermochenko/Reuters/Ritzau Scanpix

--------- SPLIT ELEMENT ---------

20-årige Nikita bad sine landsmænd kramme sig, hvis de var imod krigen i Ukraine. Godt en time og 50 kram senere blev han anholdt og idømt en bøde på 2700 kroner

Russer anholdt for at kramme.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: