Verdens største kontrakt: Kontroversiel sportsmand scorer boksen

Canelo Alvarez har skrevet under på lidt af en drømmekontrakt, til trods for at han blev dømt for doping tidligere på året

Canelo Alvarez besejrede Gennady Golovkin i Las Vegas 15. september. Foto: AP
Canelo Alvarez besejrede Gennady Golovkin i Las Vegas 15. september. Foto: AP

2,35 milliarder danske kroner.

Det er beløbet, som stjernebokseren Canelo Alvarez som minimum kan se frem til i løbet af de næste fem år.

Mexicaneren blev godt nok dømt for testet positiv for brug af det ulovlige stof clenbuterol i februar, men det har ikke skræmt den fremadstormende amerikanske sportsstreamingtjeneste DAZN fra at sprænge banken for at få verdens bedste mellemvægter på skærmen.

Saul Alvarez er en del af den tidligere topbokser og nuværende promoter Oscar de la Hoyas stald, Golden Boy Promotions, der har samarbejdet med HBO de sidste 45 år, men fremover er det altså DAZN, der har rettighederne til at vise mexicanerens knytnæver i aktion.

Gælder for 11 kampe
Første chance for at vise at han er pengene værd, får Alvarez 15. december, hvor aftalen for første gang kommer i effekt.

Her tager han et skridt op på vægtstigen og prøver kræfter med supermellemvægt og engelske Rocky Fielding i Madison Square Garden i New York.

Aftalen gælder for 11 opgør, og beløbet på 2,35 milliarder kroner er et minimumsbeløb, der altså kan stige yderligere. Sandsynligvis afhængigt af hvilke modstandere der venter for mexicaneren.

Den store kontrakt kommer blot en måneds tid efter, at 28-årige Alvarez besejrede kasakhiske Gennady Golovkin i et stort anlagt møde i Las Vegas, der var udsat på grund af en dopingkarantæne på et halvt år. Ved den lejlighed overtog han både Golovkins WBA- og WBC-bælte.'

Artiklen fortsætter under billedet.

Canelo Alvarez poserer med bælterne efter sejren i Las Vegas. I december venter engelsk modstand i New York. Foto: AP
Canelo Alvarez poserer med bælterne efter sejren i Las Vegas. I december venter engelsk modstand i New York. Foto: AP
 

Bedst betalte atlet i verden
Ifølge amerikanske ESPN er aftalen den største for en sportsatlet nogensinde - også bedre end baseballspilleren Giancarlo Stantons 13-årige kontrakt med New York Yankees, der 'kun' sikrede amerikaneren lidt over to milliarder.

Promotor Oscar de la Hoya er da også ganske tilfreds på sin boksers vegne.

- Canelo er den bedst betalte atlet i verden. Han er ekstremt glad, siger han til ESPN.

Aftalen er også godt nyt for fans med hang til tørre tæsk. Den betyder således, at seere ikke længere skal betale lidt over 500 danske kroner for at se de enkelte kampe.

I stedet koster det lige omkring 65 kroner om måneden at sikre sig adgang til tjenesten. Og Saul 'Canelo' Alvarez tillader sig ligefrem at påstå, at det var vigtigere for ham, at hans fans kan spare penge, end at han kan se frem til mere end to milliarder kroner over fem år.

- Det vigtigste for mig var at give fansene muligheden for at se mig uden at skulle betale 400-500 kroner for mine kampe med pay per view. Det var det vigtigste - mere vigtigt end hvad jeg selv tjener, forklarer han til ESPN.

Det kan man så tro på eller lade være.

DAZN er ikke tilgængeligt i Danmark - kun i Tyskland, Østrig, Italien, Canada, Japan, Schweiz og USA.

Canelo Alvarez i selskab med sin promoter, Oscar de la Hoya, der sikkert har haft en vigtig finger med i spillet om den store kontrakt. Foto: Ritzau Scanpix
Canelo Alvarez i selskab med sin promoter, Oscar de la Hoya, der sikkert har haft en vigtig finger med i spillet om den store kontrakt. Foto: Ritzau Scanpix

Se også: Ny storkamp på vej - skandale-kæmper udfordrer bokselegende

Se også: Dansk OL-helt rystet efter skandale: - Det må bare ikke ske

Mikkel Kessler vender tilbage til bokseringen, når han lørdag den 22. september er den bærende ekspert for Viaplay under braget mellem Anthony Joshua og Alexander Povetkin. Foto: Niels Meilvang/Ritzau Scanpix Sport og Spil Mikkel Kessler: - Jeg ville lave en Muhammad Ali

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere