Verdensmester i sensationelt comeback efter 23 år

55-årige Nigel Benn vender tilbage i bokseringen efter en pause på 23 år, bekræfter han på et pressemøde

Nigel Benn (tv) vil gøre comeback i en alder af 55 år. Foto: Ritzau Scanpix
Nigel Benn (tv) vil gøre comeback i en alder af 55 år. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Boksning

I 1996 boksede Nigel Benn sin seneste professionelle kamp. 23 år senere gør han comeback.

Torsdag offentliggjorde den tidligere verdensmester sine planer om at vende tilbage til sporten, selv om han i mellemtiden er blevet 55 år.

- Beslutningen har været længe undervejs, siger han ifølge AFP på et pressemøde.

23. november står han over for den 15 år yngre Sakio Bika i Birmingham i England. Det er planen, at Benn ikke skal bokse flere kampe herefter.

- Boksekampen handler kun om mig selv. Det er ikke pengene, der trækker. Det handler om at få den afslutning, jeg aldrig har fået, siger han.

Nigel Benn blev som aktiv kaldt "Dark Destroyer" og blev verdensmester i mellemvægt i forbundet WBO i 1990. To år senere blev briten mester i supermellemvægt i WBC og havde titlen fra til 1996.

Han fortæller, at han havde selvmordstanker efter et nederlag til irske Steve Collins for næsten 23 år siden.

- Jeg befandt mig i mørke i så mange år, siger Benn og tilføjer:

- Omkring 2008 mødte jeg så Jesus. Der ændrede mit liv sig for alvor: Ingen hash, ingen ecstasy, ingen kvinder, absolut ingenting.

Helt til grin: Barcelona straffet i stjernekrig

Mikkel Hansen-chok: Lider af hjernerystelse

Debriefing fra Singapore: Jobsikkerhed til Kevin

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+