Kvinder i al almindelighed fik sig en over snudeskaftet, da bokseren Billy Joe Saunders forleden holdt hof forud for sin VM-titelkamp mod Andy Lee i september.
Og kvindelige bokser specielt fik sig en hilsen, de lige kan tygge lidt på.
Det skete, da han fik et spørgsmål om en for-kamp til stævnet med den kvindelige bokser Katie Taylor, der regnes som Irlands bedste.
- Jeg mener, kvinder er klar på sex. Hver aften. Hård sex. Kvinder skal gøre rent, lave mad, vaske tøj og dyrke sex. De skal ikke tage hjelm på og blive slået i ansigtet, selvom jeg må tilføje, at Katie Taylor har gjort det virkelig godt, og hun har engang slået Frankie Gavin (tidligere amatørverdensmester, red.) i en sparring.
- Er det rigtigt?
- Ja, det har han fortalt mig...Men det er bare min mening om kvinder. Jeg er også...besat af sex, sagde Saunders voldsomt tyggende på et stykke tyggegummi.
Bum!
En bredside mod kvindeboksning og ligestilling i al almindelighed.
Så voldsom, at Katie Taylor selv ikke gad sidde den overhørig.
- Jeg har ondt af hans kone og datter, hvis det er hans eneste syn på kvinder, skriver bokseren på Twitter.
Så kan han lære det.
Kampen skriver i øvrigt historie ved at være den første professionelle titelkamp nogensinde mellem to sigøjnere.
Saunders og Lee tørner sammen i ringen om WBO's mellemvægter-titel 17. september.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.