Vred promotor: Ceylans storkamp hænger i tynd tråd

- Det er ikke sikkert, at British Boxing Board kan acceptere det her, siger Nisse Sauerland, der også regner med bøde og ’samfundstjeneste’ til danskeren

Nisse Sauerland har råbt af Ceylan. Foto: René Schütze
Nisse Sauerland har råbt af Ceylan. Foto: René Schütze

Dennis Ceylans kokain-brøler kan blive langt mere kostbar for ham end hidtil antaget. Det fortæller hans promotor Nisse Sauerland, der imødeser både bøde, ’samfundstjeneste’ og - værst af alt – et startforbud til VM-kvalifikationskampen på Wembley Arena den 15. juli.

- Om jeg har talt med Dennis? Jeg vil snarere sige, at jeg har råbt. Han har gjort noget meget, meget dumt. Han har begået en stor, fucking fejl, og han ved det. Den laver han ikke igen, lyder det i telefonen fra London.

- Hvilke konsekvenser får den for ham?

- Vi har endnu ikke hørt fra WBC, som har testet ham, men han får sandsynligvis en bøde og bliver pålagt at tale med unge mennesker om stofmisbrug og boksning.

- Men den største straf for ham var, at han måtte konfrontere sine børn, som er gamle nok til at vide, hvad der er sket. Jeg ved, at han skammer sig meget.

Nisse Sauerland er bestemt ikke tilfreds med Ceylans handling. Foto: Jakob Jørgensen
Nisse Sauerland er bestemt ikke tilfreds med Ceylans handling. Foto: Jakob Jørgensen

- Får det her indflydelse på hans kamp på Wembley Arena?

- For at svare ærligt: Jeg ved det ikke. Der er flere faktorer i spil. Der er regler, og det er ikke sikkert, at British Boxing Board kan acceptere det her. Vi ved formentlig mere i morgen.

- Det har været gisninger omkring timingen i, at I valgte at afgive EM-titlen, i samme periode, som han testede positiv?

- Hør her: Vi smed den titel af en grund. Den kamp i Barcelona var ikke noget værd. Hans modstander (Marc Vidal, red.) var en joke, der var ingen muligheder for tv-produktion og ingen penge i den kamp.

- Kampen mod Kid Galahad er som VM-kvalifikation derimod præcis den type kamp, vi går efter. Det er en langt større kamp med økonomi, prestige og perspektiver for hans fremtidige karriere.

Hvis den altså bliver til noget, kan man nu tilføje.

Se også: Efter kokain-bombe: Derfor slipper han for karantæne

Se også: Bakker op om kokain-bokser efter hård samtale

Danske Mahdi Jallaw mod Mohammed Hossein Mirazaei Werzaneh fra Finland. Foto: Thomas Sjørup Sport og Spil Hvem er den nye Kessler? Her er de ti bedste bud

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere