Ward i ny vægtklasse: Det er som Kessler igen

Andre Ward føler ikke, at han har mødt store navne siden Super Six med Mikkel Kessler, men nu skifter han vægtklasse og føler, at det er som at møde danskeren igen

Det var i 2009, at Andre Ward snuppede WBA-bæltet fra Mikkel Kessler - nu går han igen i ringen uden bælter, men i ny vægtkalsse (Foto: Thomas Sjørup)
Det var i 2009, at Andre Ward snuppede WBA-bæltet fra Mikkel Kessler - nu går han igen i ringen uden bælter, men i ny vægtkalsse (Foto: Thomas Sjørup)

Han har kun bokset tre kampe siden 2011, men i nat gør Mikkel Kessler-besejreren Andre Ward comeback i bokseringen efter mere end ni måneder uden kamp.

Og det er i en ny vægtklasse, at den 32-årige amerikaner i nat møder cubanske Sullivan Barrera.

Kampen bokses hjemme i Oracle Arena i Oakland, Californien, hvor Ward har for vane at besejre sine modstandere, men denne gang er vægtklassen ny.

Ward har droppet Supermellemvægt, hvor han seks gange forsvarede den WBA-titel, han snuppede mod Mikkel Kessler tilbage i november 2009. I stedet er han rykket op i Letsværvægt.

- Jeg kommer i ringen uden bælter - helt tomhændet. Det er som 2009-kampen mod Mikkel Kessler igen, siger Ward til USA Today.

- Det er en ny vægtklasse. Jeg kunne bringe mine gamle bælter med mig og vise alle, hvad jeg har gjort tidligere, men det betyder intet nu. Den bog er lukket, siger Ward.

Andre Wards nåede en enkelt kamp i cruiservægt, og nu hedder det letsværvægt (Foto: AP)
Andre Wards nåede en enkelt kamp i cruiservægt, og nu hedder det letsværvægt (Foto: AP)
 

- Jeg er nødt til at overbevise folk igen. Alle taler om ringvrag, og at jeg har toppet. Jeg vil gå ud og vise, hvad jeg kan, men ikke for at vise, at nogen tager fejl. Jeg vil vise de mennesker, der altid har troet på mig, at de har ret, siger Ward.

Wards 34-årige cubanske modstander Sullivan Barrera kommer til kampen med 17 sejre i 17 kampe, og de 12 har været på knockout. Selv har Ward 28 sejre i 28 kampe og 15 knockouts.

Andre Ward med promotor Dan Goosen (Foto: Lars Krabbe)
Andre Ward med promotor Dan Goosen (Foto: Lars Krabbe)

Nu går Ward efter knockout, og en sejr skal gerne føre hen til en pay-per-view-kamp mod russiske Sergey Kovalev til november.

- Udover Super Six har jeg ikke haft en top-modstander i et stykke tid. Jeg slog alle topbokserne i den turneringen, og derefter havde jeg Chad Dawson, og så var det knapt efter det, siger Ward.

Kovalev med tre bælter i letsværvægt vil være til stede til Wards kamp i nat, og Ward ser frem til en eventuel november-kamp mod Kovalev, men han vil mere end det.

- Jeg ønsker at slutte stærkt. Jeg ved ikke, hvor længe Gud vil passe på mig i denne sport, men jeg ved, at jeg er i slutningen af min karriere, det ved jeg. Jeg kan have tre år tilbage, eller fem år, siger Ward.

- Den perfekte situation for mig er at blive ubesejret letsværvægts-verdensmester, forsvare bæltet så mange gange som muligt, og så rykke op i sværvægt og blive sværvægts-verdensmester, siger Ward.

Umiddelbart lyder det som en vild plan, men Ward tror på det.

- I den rigtige situation og i det rigtige forbund, så kan det ske. Det kan helt sikkert ske, og så kan jeg køre ud mod solnedgangen, siger Ward.

Det er i nat klokken 03, at Ward og Sullivan Barrera mødes i Oakland, Californien - og Ward er kæmpe favorit hos bookmakerne.

Mikkel Kessler tabte i 11. omgang til Andre Ward (Foto: Thomas Sjørup)
Mikkel Kessler tabte i 11. omgang til Andre Ward (Foto: Thomas Sjørup)

Det var i 2009, at Andre Ward snuppede WBA-bæltet fra Mikkel Kessler - nu går han igen i ringen uden bælter, men i ny vægtkalsse (Foto: Thomas Sjørup)
Det var i 2009, at Andre Ward snuppede WBA-bæltet fra Mikkel Kessler - nu går han igen i ringen uden bælter, men i ny vægtkalsse (Foto: Thomas Sjørup)
 

I 2010 vandt Kessler mod Froch, som Ward også besejrede:

Se Kessler smække en håbløst boksende journalist i gulvet (Video: Jakob Jørgensen)

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere