Anklaget for sexisme: Toptræner får opbakning af dansk stjerne

Den danske bordtennisspiller Mie Skov håber, at Peter Sartz er blevet misforstået, efter han er på anklaget for sexisme

Der var store forventninger, da Mie Skov stillede op til EM i Herning. Foto: Jens Dresling
Der var store forventninger, da Mie Skov stillede op til EM i Herning. Foto: Jens Dresling

Den svenske bordtennislandstræner Peter Sartz er havnet i et stormvejr, efter han er blevet anklaget for at have ytret sexistiske kommentarer mod kvindelige spillere.

Det har blandt andet fået stortalentet Ellen Holmsten, til at droppe landsholdet, hvilket hun fortæller om på sin blog.

Men nu kommer en dansk kvinde Sartz til undsætning.

Tidligere OL-deltager og Vild med dans-vinder, Mie Skov, er gennem en lang årrække blevet trænet af selvsamme Peter Sartz, og hun har et helt andet billede af svenskeren.

- Jeg har ikke oplevet noget af det, der bliver beskrevet i det svenske forbund lige nu, siger hun til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Sartz har en god humor og siger nogle ting, der falder ham ind, da det er en del af hans humor. Men det har aldrig berørt mig eller været i nærheden af, hvad der bliver beskrevet. Det har aldrig haft sexistisk karakter.  

- Tror du, der er hold i anklagerne?

- Jeg skal ikke gøre mig klog på, om der er hold i det. Men jeg håber, at det er blevet opfattet forkert, hvis han har sagt noget, der kunne have stødt nogen.

- Selvfølgelig er det rigtig ærgerligt, hvis nogen spillere er blevet generet af det. Jeg håber, det er en stor misforståelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Peter Sartz (tv) har i en årrække trænet Mie Skov. Foto: Peter Hove Olesen
Peter Sartz (tv) har i en årrække trænet Mie Skov. Foto: Peter Hove Olesen
 

Stort hjerte
Billedet af Peter Sartz har fået et par ridser i Sverige, efter anklagerne er kommet ud, hvilke ærgrer Mie Skov.

- Som jeg kender Peter Sartz, så har han et kæmpestort hjerte, så jeg slet ikke forestille mig, at der har været hold i noget det, han sagt, siger hun.

Emma Holmsten fortæller, at hun efter sit blogindlæg har modtaget henvendelser fra tidligere spillere, der har nikket genkendende til hendes beskrivelser - og at ingen nuværende landsholdsspillere tør sige noget af frygt for at miste pladsen.

Selv er hun ikke i tvivl om, hvad konsekvensen bør være.

- Jeg synes, at de burde fyre ham. Det er åbenlyst, siger den unge svensker.

Det svenske bordtennisforbund har iværksat en undersøgelse og håber at komme med en udredning i næste uge, og indtil da har Sartz forbundets fulde opbakning.

Se også: Tidligere dansk landstræner anklaget for sex-krænkelser

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere