OL-klar Mie Skov: Jeg kan slå de bedste

Bordtennisspilleren vurderer, at hun kan spille lige op med verdenseliten, hvis hun rammer topniveauet til OL

Mie Skov tror på sine OL-chancer (Foto: Jesper Nørgaard Sørensen/Polfoto)
Mie Skov tror på sine OL-chancer (Foto: Jesper Nørgaard Sørensen/Polfoto)

Danmarks bedste kvindelige bordtennisspiller, Mie Skov, har endnu ikke udformet en officiel målsætning for OL. Alligevel løfter hun lidt af sløret for sine håb for legene i London.

- Jeg kommer ikke til OL bare for at opleve OL. Hvad det bliver til, må jeg vise derovre, men vi er 64 spillere, og hvis jeg rammer dagen, som jeg gjorde i OL-kvalifikationen, så kan alt ske, siger Mie Skov.

Læs mere:

Se også: Mie Skov sikrer OL-billet med tre sejre

Vil det sige, at du på en god dag også kan spille lige op med verdenstoppen?

- Ja, det synes jeg.

Danskeren, der selv er nummer 90 på verdensranglisten, kvalificerede sig i sidste uge til OL med tre sejre i forbindelse med den europæiske kvalifikation i Luxembourg.

Følelsen er ekstra god for Mie Skov, der for fire år siden var meget tæt på at komme med til OL i Beijing. Dengang glippede det.

Læs mere:

Se også: Suveræn sejr til Skov

- Det var helt fantastisk at stå med sejrstårerne løbende ned ad kinderne. Specielt fordi jeg var så tæt på for fire år siden, hvor jeg tabte tre matchbolde. Bagefter satte jeg for alvor kursen ind mod London.

- Det var en masse følelser, der gik igennem mig, da billetten var hjemme. Jeg spillede fantastisk, og jeg er stolt over min præstation.

- OL har været målet for mig, og OL er det største, man kan spille som bordtennisspiller, siger Mie Skov.

Legene i London går i gang den 27. juli og slutter 12. august.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere