Maze bakker Tugwell op

Danmarks bedste bordtennisspiller Michael Maze mener, at Finn Tugwell er næstbedst herhjemme, selv om han er vraget til landsholdet

Tugwell er blevet vraget til landsholdet, sådan en pensionist på 32 år kan man ikke have i rød-hvide farver, siger landstræneren. Makker Maze mener Tugwell er næstbedst herhjemme (Foto: AP)
Tugwell er blevet vraget til landsholdet, sådan en pensionist på 32 år kan man ikke have i rød-hvide farver, siger landstræneren. Makker Maze mener Tugwell er næstbedst herhjemme (Foto: AP)

Spørger man Michael Maze, er han ikke i tvivl om, at Finn Tugwell er Danmarks mandlige bordtennisspiller nummer to efter ham selv.

- Det er da bare at kigge på verdensranglisten. Finn er en rigtig god spiller, så han er da Danmarks næstbedste bordtennisspiller. Det er der ingen tvivl om, siger Maze til 24timer.

Maze har dog ikke lyst til at blande sig i konflikten mellem kammeraten og Dansk Bordtennis Unions sportschef Peter Sartz, der har sat 32-årige Tugwell af landsholdet til fordel for den yngre Kasper Sternberg med den begrundelse, at han er for gammel og ikke har udsigt til at udvikle sig mere som spiller.

- Den debat må Finn og landstræneren selv køre. Jeg er spiller, og træneren træffer nogle valg, siger Maze til avisen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere