Bordtennisspilleren Jonathan Groth kvalificerede sig lørdag til OL i Rio.
Danskeren vandt sin finalekamp ved kvalifikationsturneringen i Halmstad over franskmanden Simon Gauzy, der ligger nummer 23 på verdensranglisten.
23-årige Jonathan Groth var foran 3-0 i sæt, men blev indhentet, inden han i syvende og afgørende sæt alligevel sikrede OL-pladsen med en suveræn sætsejr på 11-3.
Simon Gauzy førte ellers 3-1 over Jonathan Groth i indbyrdes opgør før lørdagens kamp.
Dansk profil tæt på OL efter gysersejr
Danskeren havde dog vundet deres seneste møde, der fandt sted tilbage i 2012.
Tidligere lørdag vandt Jonathan Groth i semifinalen med 4-1 i sæt over finnen Benedek Olah.
Den finske modstander blev slået 11-8, 11-9, 11-4, 6-11 og 12-10 af danskeren, der rangerer som nummer 50 i verden.
Den unge Tobias Rasmussen deltog også i Halmstad, men han har udspillet sin rolle i denne kvalifikationsturnering.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.