Annonce:
Annonce:

Danskere slutter sig til Groth i EM-hovedturnering

Anders Lind og Martin Buch Andersen er som Jonathan Groth blandt de 64 sidste i herresingle ved bordtennis-EM

Jonathan Groth var qua sin seedning forhåndskvalificeret til hovedturneringen ved EM. Han får selskab af to landsmænd. (Arkivfoto) Foto: Thomas Peter/Reuters
Jonathan Groth var qua sin seedning forhåndskvalificeret til hovedturneringen ved EM. Han får selskab af to landsmænd. (Arkivfoto) Foto: Thomas Peter/Reuters
Annonce:

Mens Danmarks bedste bordtennisspiller Jonathan Groth med sin ranglisteplacering var direkte i hovedturneringen i herresingle ved EM, måtte nogle af hans landsmænd gennem kvalifikation og gruppespil.

Tre havde tirsdag chancen for at spille sig ind blandt de sidste 64 herrer, og for to af dem lykkedes det.

Anders Lind slog en israelsk modstander i sin sidste gruppekamp. Det gav ham gruppesejren og en plads direkte ind blandt de sidste 64 deltagere.

Både Martin Buch Andersen og Tobias Rasmussen vandt deres sidste gruppekampe, men sluttede begge som toer i deres respektive grupper.

Det sendte dem ud i en playoffturnering om en plads i hovedturneringen.

Buch Andersen vandt sin første kamp i fire sæt over en serber, mens Tobias Rasmussen måtte se sig slået med 0-3 i sæt af en italiensk modstander. Rasmussen røg dermed ud af EM i single.

I kampen om at gå videre til hovedturneringen vandt Martin Buch Andersen så tirsdag aften over bulgarske Teodor Alexandrov. Dermed er danskeren ligesom Jonathan Groth og Anders Lind videre.

Martin Buch Andersen gik tirsdag også videre til ottendedelsfinalen i double, da han sammen med Tobias Rasmussen slog et engelsk par i tre sæt i 16.-delsfinalen.

Til gengæld er både Jonathan Groth og Anders Lind færdige i double. Sammen med henholdsvis britiske Liam Pitchford og Yang Wang, der repræsenterer Slovakiet, tabte Groth og Lind deres kampe i 16.-delsfinalerne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Danskerne har tabt tilliden til politikerne
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: